Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. W. Behrend: Til Minde om N. W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sine senere Aar ogsaa paa Brahm.s, hvis tunge Grublen tidligere
havde stødt ham bort, og i hvis Musik han lige til det sidste fandt
.for meget af Borgermanden.” —
Til Richard Wagner, den eneste samtidige Komponist,
hvis Verdensry helt kunde overskygge Gades, var dennes Forhold
ganske ejendommeligt. Det er ikke lykkedes mig at blive ganske
klar over dets Karaktér, men lidt derom kan jeg dog meddele. —
En Aften, da Talen var om Gades Psyche, henledede jeg hans
Opmærksomhed paa den Lighed, Stoffet havde med Lohengrins
Indhold. Gade indrømmede det, og Talen kom paa Wagner.
Gade fortalte da omtrent saaledes: „Svendsen (Kapelmesteren)
har netop for nylig fortalt mig, at Wagner satte megen Pris paa
min store Kantate, det morede mig at høre, for jeg troede næsten
ikke han kendte noget til dem. Det er sagtens det dramatiske
Element i dem, der har interesseret ham. For Resten har jeg kendt
Wagner godt, og jeg holdt meget af ham, da vi omgikkes i
Leipzig1), det var en elskværdig ung Mand, men temmelig inde-
sluttet — han lignede den Gang en Jurist. Allerede paa den Tid
var han helt optagen af mythologiske Studier og Ideer til sine
store Dramaer; da han fortalte mig derom, sagde han: jeg maa
benytte Jeres Sagaer, de er meget dybere end vore Sagn. Senere
kunde jeg have truffet Wagner igen (jeg husker ikke, om Gade
sagde hvor og naar), men saa havde jeg hørt, at han var bleven
saa stor paa det, og saa undgik jeg ham jo. Men nu er jeg for
Resten ked af, at jeg gjorde det.”
For Wagners Geni nærede Gade sikkert en ubetinget
Beundring; jeg véd ikke, om han paa Rejser har hørt Opførelsen
af Wagners senere Værker, men i alt Fald har han læst dem i
Partitur; „Mestersangerneu kendte han jo her hjemme fra og frem-
hævede navnlig den Stemning og Poesi, som Wagner havde for-
maaet at fylde enkelte Scener med; ligeledes satte han Faust-
’Jumturen højt og endnu varmere udtalte han sig om det „skønne”
Forspil til Parcifal, som han selv var den første, der bragte
frem herhjemme. Værdien af Wagners Niebelungen-Bing og af
Tristan und Isolde vilde Gade kun delvis anerkende. Det er ret
naturligt, da disse Værkers voldsomme, lidenskabelige Sprog kun
lidet harmonerede med hans eget Musik-Ideal, og de vistnok har
staaet for ham som formløse Uhyrligheder uden kunstnerisk Be-
M Wagner var den Gang Kapelmester i Dresden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
