Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af deres egen Letsindighed"; men, hvad enten man nu aner-
kender Rigtigheden af denne Forklaring eller ej, maa det dog i
alt Fald anerkendes, at den i Aagerlovgivningen fremtrædende
Tanke, navnlig i den Form, hvori den optræder i de seneste
tyske og østrigske Love (der ere rettede mod den, der udnytter
andres Nød, Letsindighed eller Uerfarenhed til at skaffe sig en i
Sammenligning med det ydede in casu aldeles uforholdsmæssig
Rente) ikke med nogen som helst Ret begrænses til Pengelaan,
men derimod bør udstrækkes ogsaa til Kontrakter som Købe-,
Leje- og Lønkontrakter, hvori de Besiddelsesløse ere langt mere
interesserede. Ti hvad Forskel, moralsk og juridisk, er der vel
mellem dette, at en Pengemand udnytter en andens Nød, Let-
sindighed eller Uerfarenhed til gennem Ydelsen af et Pengelaan
at skaffe sig en uforholdsmæssig Fordel, og saa det, at en Køb-
mand benytter sig af en f. Eks. ved Isforhold, Krig, Misvækst osv.
fremkaldt Mangel paa Levnetsmidler, Kul etc. til at skrue Pris-
erne op i det „uforholdsmæssige", eller at en Husvært benytter
en øjeblikkelig Vaaningsnød til at skrue Huslejen op i det
„uforholdsmæssige", eller at en Detaillist benytter sig af Smaa-
folks Uerfarenhed til at sælge dem slette Varer til „uforholds-
mæssige" Priser, eller at en Arbejdsgiver benytter sig af en øje-
blikkelig Overflod af Arbejdskraft til at trykke Lønnen ned i det
„uforholdsmæssige" ? Og er der ingen Forskel, hvorfor i al Verden
skal saa det første forbydes og straffes, medens alt det andet
skal gaa frankt og frit omkring som lovlig og ret?
Forf.s Bemærkninger om Arbejdskontrakterne — hvilke
Udkastet til Trods for, at Nationens store Flertal grunder sin
hele Eksistens paa dem, gør af med 8 i Omfang og Indhold højst
knappe Paragraffer — angaa dels disse i Almindelighed, dels
specielt Tyendeforholdet. Medens nu Bemærkningerne vedrørende
dette sidste utvivlsomt rummer en stor Sandhed, ere flere af de
videre rækkende Betragtninger af meget tvivlsomt Værd. Dette
gælder først og fremmest Forf.s Forslag om som almindeligt
civilretligt Princip at opstille, at Arbejdsherren saavidt det beror
paa ham, har at værne Arbejderens Liv, Sundhed, Arbejdskraft,
Ære og Sædelighed indenfor Arbejdsvirksomheden. Forf.s Be-
grundelse af en saadan Sætning er den, at, da Privatretten viser
en saa overordentlig Omhu for at værne om de besiddende Klas-
sers Formue-Interesser, bør den vise samme Interesse for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
