Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April—Maj - Cand. jur. E. Tybjerg: Nutidskrav til den borgerlige Lovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iske Interesser saa vidt, at derved de til hans Beskyttelse be-
troede personlige Goder ikke trues eller krænkes. Kort, han vil
ikke alene se paa sit eget Vel, men ogsaa overfor andres Vel
udvise den Omhu, hvortil et velsindet Menneske efter Lov og
Skik og Brug er forpligtet.
„Jeg véd vel," slutter Forf., „at ved at ombytte et Udtryk
med et andet og ved nogle sig dertil sluttende Forandringer i
Lovbogen vil ikke det tusendaarige Rige være tilvejebragt. Men
utallige Haardheder, som man finder naturlige hos den ordentlige
Husfader, kunde ikke tillades det velsindede Menneske, og saa-
ledes vilde lidt efter lidt gennem Domstolenes og det borgerlige
Livs Praksis en højere Opfattelse af alle Statsborgeres gensidige
Pligter bryde igennem. Vor Tids sociale Bevægelse er jo dog
ogsaa rettet derpaa, at rive de enkelte Individer ud af deres
Egennyttes snævre Enklave og smelte dem sammen til et stort
Fællesskab i Formaal og Interesser. Ja, naar jeg skulde betegne
Nutidens sociale Reformbevægelser med et Ord, kunde jeg have
Lyst til at sige, at vi under Statens opdragende Tvang arbejde
paa, at forvandles fra „ordentlige Husfædre" til „velsindede
Mennesker."
I femte Afsnit omhandler Forf. kortelig Arveretteo. Han
fremhæver, hvilken Indflydelse paa Fremtidens sociale Tilstand
Staten kan udøve gennem sine Arveregler, omtaler de forskellige
Arveretsprinciper og kritiserer saa vel den rent fideikommissariske
Succession som den navnlig Landbostanden indrømmede Ret til
blandt Børnene at udvælge og begunstige en enkelt som Arv-
tager af Ejendommen. Forf.s Behandling af disse vigtige og
vanskelige Spørgsmaal er dog for vag og kortfattet, til at der er
nogen Grund til her at gengive den. Derimod skal det endnu
fremhæves, at Menger endelig, som det var at vente, slutter sig
til de Røster, der i Nutiden lader sig høre med det Spørgsmaal
til Staten, hvad Grunden egentlig er til den Arveret, som Loven
i udstrakt Omfang tillægger Sidelinjer:
„De Lovbøger, som udstrække Arvefølgen indtil meget
fjærne Grader, bero paa tidligere Tiders sociale Tilstande, da
Familierne saa vel i Byerne som paa Landet Aarhundreder igen-
nem holdtes sammen i nær Forbindelse. Disse’ Forhold ere i
Nutiden i det højeste endnu til en vis Grad tilstede i Aristokra-
tiet og det højere Bourgeoisi. I de midterste og laveste Klasser
finde derimod i vor Tid som en Følge af Transportmidlernes Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
