Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Karl Larsen: En moderne Restaurant i en gammel Kælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og bunden paa mine Sanser af al Larmen, Lyset og Farverne her
nede. Nu var det hele blevet trængt tilbage til kun at være den
mangetonede og livligt bevægede Stemning omkring mig, og paa
én Gang sad jeg Ansigt til Ansigt med min Vin.
Jeg drak igen og lod den hvile længe paa Tungen, jeg be-
gyndte at betragte den, hævede den mod Lyset, saa den tog en skær,
gyldent grønlig Farve, kigede ovenfra ned i det lille friske Hav og
følte Buketten stige op af dets Vande. Det var ikke Duften af en enkelt
liflig Vækst alene, men en fin mild Sommerluft, der fører Duften
med sig af alle de hundrede Blomstermarker, som den er strøget
hen over.
Saa begyndte Folk at rejse sig op i min Nærhed, og der
lød Klangen af lange, dybt klirrende Kældernøgler.
Jeg spurgte min Sidemand, hvad der var paa Færde.
„Det er Lagerkælderne, der bliver vist frem*.
Vi blev en hel lille Flok, som gik med Kyperen.
Han aabnede en Dør, men ikke som vi vimser vore moderne
Døre op, nej med et lille Skulderstød til Hjælp, langsomt og for
syngende Hængsler, saa man følte, det var Egetræ og Jærn, der
veg. Vi traadte ind i en kold, syrligt duftende Kælderluft. Kun
et enkelt Blus var tændt et Sted i Loftet, halvt belyste laa alvorlige
graa Fade i lange tavse Rader.
Kyperen lod Sværmen følge sig til midt ind under Hvælv-
ingerne, saa standsede han og gav sig til at remse noget op med
en éntonig Røst, der tog Resonnans af Loftet.
Jeg var bleven inde i Skyggen omkring Fadene og hørte
slet ikke efter. Denne vinmættede Luft betog mig ganske. Jeg
følte halvt, hvorledes Lyden af Menneskenes Stemmer ude i Rummet
blev fjæmere og svagere og de langsomme Skridt sled mod Sten-
fliserne; mere og mere svandt det syrlige i Duften for den fine,
uens Buket, der steg op af alle de Snese forskellige Fade.
Saa raabte de og bankede med en Stok efter mig helt nede
fra den anden Ende af Kælderen. Jeg maatte følge Trop. Fore-
viseren tændte et Par Blus til og smækkede et Tremmeværk op.
Vi saa en udskaaren Bakkus i naturlig Størrelse, der red
paa et mandshøjt brunt Fad af Egetræ. To rødlige Fauner med
langhaarede Hesteben læner sig til Fadets Sider og rækker mægtige
blaa Drueklaser op mod Guden. Selv er han nøgen med lyse og
dunkle Druer flettet i skrigende grønt Vinløv om Pande og Lænder,
Rømerglasset løfter han i sin højre Haand, Barnehælene slaar mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
