- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
836

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Thomas Carlyle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Navnet af alt, hvad der er vidunderligt, vil man da kunne faa en
Stemmemaskine til at male Visdom ud af disse ti Mænds Stemmer?*
Værst af alt er det dog, naar man som i England lader Valgene
være afgørende for, hvem der skal sidde i Landets Regering. Den
almindelige Stemmeret kan være god at raadspørge,
naar Spørgsmaalet drejer sig om amerikansk Flæsk,
men den er derimod ganske umulig, naar det gælder om
Bedømmelsen af Mænds Karakter.

Gyldne Ord, som burde staa skrevne med Guldbogstaver
paa alle offentlige Bygninger!

Hvorefter gaar nemlig Massen, naar den skal til at kaare
sine Ledere? Efter hvem, der kan snakke bedst. „Uberegnelig
er den aandelige Skade, som paaføres os i alle Retninger paa
Grund af vor ubegrænsede Respekt for Talegaver. Det er netop
Tidens aandelige Uægthed, som er Skyld i, at Taleren er stillet
paa Ærens Plads og Handleren skjult i den obskure Flok.* —
Navnlig er Rigsdagsveltalenheden ham en Rædsel. „Der gives
parlamentariske Sækkepiber, indenfor hvis Kunst enhver Melodi
ligger færdig som i en Lirekasse, bare at man drejer paa Haand-

taget: „Mine Herrer, det Lovforslag, som nu foreligger Tinget––.*

„I Himle, I evige Tavsheder, var*der selv i Kaos’s Liv et sligt
Produkt?*

I veltalende Ord priser han: „Tavshedens store Rige*. „De
ædle tavse Mænd, spredte her og der hver i sin Sfære, tænkende,
arbejdende i Tavshed, hvem ingen Morgenavis nævner — de ere
Jordens Salt. Et Land, som ingen eller faa har af dem, er ilde
stedt. Det er som en Skov, der ingen Rødder har, hvor alt er
forvandlet til Blade og Grene, og som derfor ogsaa snart maa
visne. Ve os, om vi intet havde, uden hvad vi kunne tale om.
Tavsheden, Tavshedens store Rige: højere end Stjæmeme, ’dybere
end Dødens Riger, — det alene er stort, alt andet er lidet.*

Der er i dette Udbrud en stemningsfyldt Poesi, som uvil-
kaarligt minder en om Niels Lyhnes Længsel efter „Tavshed,
Tavshedens inderste Hjærte, hvor Luftens Bølger aldrig bar et
eneste Tonevrag hen.*

XII.

Det herskende Frasernes og de store Ords System havde
da ogsaa gjort Parlamentet til „en hjælpeløs, sprællende, altid
vævende og alligevel stum, uartikuleret Ting*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free