- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
851

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lang og møjsommelig. Jeg mener at være den første, der har
paapeget den. Men, — man paadutte mig ikke, at jeg personlig
staar i den Formening, at jeg fra min første Ekskursion har
hjembragt mere end allerhøjst et Par ganske smaa Stene til den
Bygning, hvis Fuldførelse jeg aldrig selv vil opleve. Klar herover
har jeg søgt at stille mig saa objektivt som muligt til de Op-
lysninger, jeg samlede hos det kalmykkiske Folk.

Den Plads, der vil kunne indrømmes mig i nærværende
Tidsskrift, tillader mig ikke videregaaende Betragtninger eller ud-
penslede Skildringer af de Naturforhold og de Livsvilkaar, jeg
fandt hos hint mærkelige og i sin Oprindelse saa hemmeligheds-
fulde Nomadefolk. Jeg vil da søge i størst mulige Korthed at
yde mine Læsere en Række af de .Ledemotiver*, paa hvilke mit
fremtidige Arbejde over den dørbøtiske Kalmykhorde væsentligst
er bygget.

III.

Paa de uhyre Steppestrækninger mellem det kaspiske Hav
og Wolga (mod Øst), de kubanske Kasakkers Land (mod Vest),
Don (mod Nord) og Kawkasuskæden (mod Syd) vandre tre No-
madefolk af samme Talrighed (c. 10,000 Individer): Kalmykker,
Nogaier eller Najgitzer, og Truchméner eller Turkmener. Disse
Stammer danne Hoved-Befolkningen. Jeg kan her kun dvæle ved
disse Stammer, specielt ved Kalmykkerne. Der findes i Kawkasus
c. 60 forskellige Stammer, Folkeslag, der i Aartusendernes Løb
slyngedes op i Bjærgene, naar de store Menneskebølger brødes
mod denne Mur mellem to gamle Verdensdele, Stammer, der bleve
bjærgtagne, — og Stammer, der gennem .Folkeporten* over-
svømmede Stepperne, trængte frem over Ruinerne af en Urbefolk-
ning, — Kurganernes1) og „Stenmenneskenes*1) Ophavsmænd, —
og bredte sig saa viden om Lande, en Skræk for alt Liv, al
Kultur. Saavel Bjærg som Steppe gemme et uudtømmeligt,
interessant Stof for etnografisk, antropologisk og kulturhistorisk

’) „Kurganen* svarer til vor .Kæmpehøj*. Det er store, regelmæssige
Jordhøje, der oftest forekomme i Række med kortere eller længere
Mellemrum mellem de enkelte Gravsteder. Paa Toppen af Kurganen
var rejst et yderst raat forarbejdet Menneskebillede af Sten. Et Par
saadanne „Stenmennesker* (fra Stepperne ved Don) findes paa „Kavkasus-
musæet* i Tiflis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0861.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free