Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: Strengnäs m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hans Følge, der drager i Leding „glittering in golden coats,
like images.* Med Retle fremhæver Lange den paafaldende Lighed
mellem denne Drage og beslægtede Væsner i Kinas og Japans
Kunst. Intet Under, at et japansk Gesandtskab med den største
Interesse dvælede ved dette Værk; foruden sine andre Adkomster
til at behage deres Smag havde det den, at Dragehovedet i alle
Enkeltheder stemmer nøje overens med de ældgamle kinesiske
Kunsttraditioners lige til Nutiden trofast fulgte Fordringer. Hvis
en direkte Paavirkning fra kinesisk Kunst var en historisk Umulighed,
maatte man anse denne Overensstemmelse for et forunderligt og
enestaaende Træf. Men der kan næppe være Tvivl om, at en
direkte Paavirkning virkelig har fundet Sted. Endog langt længere
tilbage i Middelalderen havde man i Europa rig Lejlighed til at
lære de kinesiske Drager at kende gennem de indvævede Mønstre
paa de kinesiske Silketøjer. Billedskæreren har maaske betragtet
disse Figurer som en tilforladelig Beretning om, hvorledes slige
Dyr i Virkeligheden saa ud; han har i hvert Fald indset, hvilke
Fordele en nøje Tilslutning til denne Model vilde give hans Værk.
Sikkert er det, at dette Uhyre med sine store Elsdyrshorn, sin
sitrende, urolige, fantastiske Karakter, sin ægte kinesiske Mang-
foldighed af Pigge og Torne, fremtræder som et ret Bestie fra
Østerleden med en Uhyggens Pragt og en Vildskabens Stemning,
der gør det ganske uforligneligt og sætter et Svælg mellem det
og dets spage, fattige Frænder fra Husum og Ribe paa vort
oldnordiske Museum. —
En Beretning fra det 17de Aarhundrede vil vide, at denne
Gruppe af St. Jørgen og Dragen er et Værk af en Kunstner, som
var indkaldt fra Antwerpen til Sverig. Sagnet fortæller videre,
at Billedskæreren efter at have fuldført Gruppen blev dræbt af
Sten Stures Svende under et Drikkelag, fordi man frygtede for,
at han senere skulde kunne frembringe et endnu fuldkomnere
Arbejde. Den svenske Nationalsamvittighed behøver dog næppe
at føle sig tynget af en saa barbarisk Brøde. Lignende Sagn
findes nemlig knyttede til særligt folkekære Kunstværker mange
Steder i Verden. Den fremmede (italienske) Arkitekt, der opførte
Basilius-Kirken i Moskva, — den berømte Wassili Blagennoi, —
skal Ivan den grusomme have ladet myrde af ganskp samme
Grund *).
*) Sehnaase: Geschichte der bildende Kunste III. S. 301.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
