Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Niels Møller: Fru Heibergs Ridder. Med en Efterskrift af M. Galschiøt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Heibergs Ridder.
81
ikke stod over mig, og til hvem jeg kunde se op som til en
Avtoritet.a Men Spørgsmaalet er, om hun ansaa ham for at staa
under sig, før hun kom til Fru Gyllembourg. Hans Poesier syntes
vel ikke hende saa skrækkelige; i hvert Fald havde de da ikke
skræmmet hende fra at forlove sig med ham, og hun havde jo
paa den Tid ingen egentlig literær Dannelse (I, 201). Hun var
derhos kun en 17 Aar, da hun tog ham, og han var en ung,
smuk og elskværdig Mand. At der i hans Digte ikke spores nogen
selvbevidst og stærk Lidenskab, ikke en Tanke, ikke et
Viljesud-brud, der kunde betage en ung Kvinde, synes nærmest en Fordel,
naar den paagældende var en som Kvinde uudviklet Pige. Hvad
der betog hende hos Heiberg, var heller ikke en selvbevidst og
stærk Lidenskab, men hans fine ridderlige Takt; han kom hende
i Møde, ikke som en dristig Elsker, men som en glad beskeden
og taknemlig Ven, der med Varsomhed modtog, hvad hendes
Imødekommen havde givet ham Vished om (I, 215). —
I en Artikel i „Dannebrog4* for 29de December 1892 skriver
Hr. Jørgensen om den oftnævnte Artikel i „111. Tid.", at den
indeholder et Angreb, der
efter sin Natur borde have oprørt enhver Ven af Fru Heiberg, ja enhver
retsindig Læser. Det har altid været anset for lidet hæderligt at kaste Skygge
paa en uberygtet Kvindes Ungdomsforholdy og selv om hin Forfatter ikke
fremsatte noget, der kunde siges at sætte en Plet paa Fru Heibergs Rygte som ung
Pige, saa sigtede han hende for en Letsindighed, som maatte nedsætte hende i
Læserens Omdømme og stemple hende som Hyklerske i sit Forfatterskab. Ingen
kunde vide, at det 60 Aar efter kunde godtgøres, hvor samvittighedsløs denne
Sigtelse var; des stærkere falder den nu tilbage paa den, som har fremsat den.
Saa vidt jeg kan se, er denne Blomstersamling af grove
Ord og fornærmelige Beskyldninger, som det er mig en Fornøjelse
at anføre her som en Prøve paa, hvor smagfuldt og sømmeligt
Danmarks Rigsarkivar formaar at skrive, foranlediget ved, hvad
jeg skrev om Brudet mellem Hvid og Jfr. Pätges. Jeg maa støtte
denne Antagelse paa, hvad Hr. Jørgensen siger om, at min
samvittighedsløse Sigtelse er bleven gendrevet 60 Aar efter. Dermed kan
jo kun hentydes til Bogen med det blaa Bind. Ellers har jeg
ikke noget at holde mig ved, naar jeg vil udgrunde, hvad det
mulig kunde være, Hr. Jørgensen sigter til. Da det nu ogsaa er
min Udtalelse om Forholdet til Hvid, han retter Hovedangrebet
paa i 4de Del af „Erindringerne", tør jeg vel nok slutte, at det, jeg
har forsyndet mig saa grusomt med, er min Omtale af den gamle
Forlovelseshistorie. Nu haaber jeg, den Læser, der har fulgt mig
Tilskueren. 1603. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
