- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
83

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Niels Møller: Fru Heibergs Ridder. Med en Efterskrift af M. Galschiøt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fru Heibergs Ridder.

83

banen rundt for at prikke enhver, der kigger lidt skeptisk til Skjoldet
med de fire Bøger; desuden sparker hans Ganger Skarnet saa
vældig til Vejrs, — at det gærne kunde falde ned i hans eget Hoved.

Og endelig bedes han betænke, at nok saa mange grove
og fornærmelige Ord ikke viser, at han har Ret, men kun, at
han er arrig. —

Hvad der indeholdes om Fru Sødring og Fru Heiberg i
Anmeldelsen af 7de Februar ifjor, er ikke af mig, og jeg skal
derfor modstaa Fristelsen til at give mit Besyv med om den Sag.
Da jeg ikke havde skrevet hele Artiklen, kunde jeg ikke sætte
mit Navn under den.

Niels Møller.

Efterskrift. — Som den, der har foranlediget
Fremkomsten af Hr. Niels Møllers Artikel om Fru Heibergs Selvbiografi i
.Illustreret Tidende" for 7de Febr. 1892, skal jeg tillade mig at
oplyse Hr. Rigsarkivar Jørgensen om, at mit Standpunkt ved
denne Lejlighed bestemtes ikke blot af rent literære Hensyn men
ogsaa af Trang til at protestere mod den, som det syntes mig,
ganske kritikløse Forgudelse af Bogen, der dreves i vide Krese.
Derimod laa der ikke Spor af personligt Nag eller andre lignende
mindre noble Bevæggrunde under. Det synes næsten, som om
Udgiveren ved at beskæftige sig saa meget med det hyppig
polemiske Indhold af Fru Heibergs Bog og ved at komme under
Paavirkning af dens mange ikke altid just humane og velvillige
Opfattelser af Personer og Forhold, har arbejdet sig ind i en
Forestilling om, at den udmærkede Kunstnerinde, ikke blot i
Strids-aarene under og umiddelbart efter Heibergs Teater-Direktorat,
men hele Livet igennem har været Genstand for Had og
Forfølgelse, og at onde Mennesker stadig ligger og lurer paa enhver
Lejlighed, hvor de kan tilføje hendes Eftermæle en følelig Molest.
Han siger etsteds i sin Efterskrift til Bogen, at Fru H. ved sin
Utilgængelighed havde skaffet sig lidenskabelige Modstandere, som
alt for længst havde dannet Skole (!) blandt de yngre, der ikke af
Selvsyn kendte hendes Kunst endnu mindre hendes Personlighed".
— Hvad er det for Modstandere, hvor er deres Skole, og ved
hvilke Lejligheder har de forfulgt Fru H,? Da hun for 10 Aar
siden udgav sin Bog om P. A. Heiberg og Fru Gyllembourg, lød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free