Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - G. Verga: Ulvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Ulvinden.
Dynge, det ene Knippe efter det andet uden nogen Sinde at trættes,
uden et Øjeblik at rette sig, uden at sætte Munden til Flasken,
for at hun bare stadig kunde være i Hælene paa Nanni, der
høstede væk og en Gang imellem spurgte: „Hvad er det I vil,
Mor Pina?"
En Aften sagde hun det til ham, mens Folkene sov i Skuret,
trætte af det lange Dagsarbejd, og Hundene hylede over det vide
sorte Land: „Det er dig, jeg vil have! Dig, der er køn som
Solen og sød som Honning. Jeg vil have dig!"
„Jamen jeg vil heller have jeres Datter, for det er dog
Kalvekød, hvad?" svarede Nanni og lo.
La Lupa jog sig Hænderne i Haaret og kradsede sine
Tindinger uden at sige et Ord og gik sin Vej og kom ikke
mere paa Marken. Men om Efteraaret fik hun atter Nanni at se,
ved den Tid, de pressede Olje; for han arbejdede ved Siden af
hendes Hus, og hun kunde ikke sove om Natten for Persens
Knirken. „Tag Olivensækken", sagde hun til sin Datter, „og
kom med."
Nanni stod og skuffede Oliven ind undet Møllestenen og
raabte Ohoj! til Muldyret, for at det ikke skulde gaa istaa.
„Vil I have min Datter Maricchia?" spurgte Mor Pina ham.
„Hvad giver I jeres Datter Maricchia i Medgift?" svarede
Nanni.
„Hun har sin Faders Jord, og saa giver jeg hende mit
Hus, .og lader mig nøje med, at I bare giver mig Lov at have
lidt Straa i en Krog af Køkkenet."
„Ja, naar’det er saadan, kan vi jo snakke om det ved
Juletid," sagde Nanni.
Nanni var helt fedtet og skiden af Oljen og de gærende
Oliven, og Maricchia vilde paa ingen Maade have ham; men
hendes Moder tog hende i Haaret foran Ildstedet og agde med
sammenbidte Tænder: „Tager du ham ikke, slaar jeg dig paa
Skallen."
La Lupa var, ligesom hun var syg, og Folk gik og sagde,
at naar Fanden bliver gammel, bliver han hellig. Hun rendte
ikke mere om som før; hun stillede sig ikke ud i Døren med
sine forheksede Øjne. Naar hun fæstede dem paa sin Svigersøns
Ansigt, gav han sig til at grine og trak sin Amulet frem og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
