Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Knud Berlin: Svensk-norske Unionskonflikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formentlig grunde sig i, at Nationalforfængeligheden har fundet sig
smigret derved, at Norge repræsenteredes som en erobret Provins,
inkorporeret i Sverige“, saaledes lyder en karakteristisk Udtalelse i
Premisserne til et i 1842 fremsat norsk Lovforslag. Særlig i
Stortingets bekendte Adresse af 1827 kom Kæremaalet til Orde, uden
at det dog foreløbigt frugtede, og først Kong Ocsar I kom, straks
efter sin Tronbestigelse, Norge i Møde ved i Resol. af 20de Juni
1844 at anordne det nuværende Union sflag som Orlogsflag og uden
Split og Tunge som Handelsflag paa længere Togter.
Dette Flag minder — i sin norske Skikkelse — kun ved
de svenske Farver i den ene øverste Firkant om Unionen. Norges
Farver har nu sejrrigt trængt Sverige op i det ene Hjørne, hvor
før Norges maatte fjæle sig — Unionsmærket er reduceret til et
Minimum —, men endnu helmer Norge ikke. Kravet er allerede
oppe mange Steder paa helt at slette de blaagule Striber ud og
tone det rene norske Flags „Norge for Normændene“![1])
Mindes kan ogsaa den heraldiske Strid om Norges
Rigsvaaben, der var blevet anbragt paa nogle svenske Mønter og
Embedssegl. Dette paatales i Stortingets Adresse af 1837 som
en Krænkelse af Norges Rettigheder, og det var atter her Kong
Oscar I, som kom Normændene i Møde.
I disse Sager kan der ikke tvistes om Norges Ret. Derimod
kan man ikke undlade at trække en Smule paa Smilebaandet ved
at se det ultrademokratiske Norge, der straks gav sig i Lag med
at afskaffe Adelen, andrage hos Kongen om — Oprettelsen af en
en egen norsk Ridderorden! — og det i 1815, da Landet havde
ondt ved at komme paa Fode efter de haarde Hjemsøgelser, der
var overgaaede det fattige Land! Carl Johan kom da ogsaa i
Harnisk over, at Stortinget under saadanne Forhold kunde
sysselsætte sig med slige Bagateller. Men Stortinget i 1836 gentog
Begæringen, da det maatte være dybt saarende for norsk Følelse at
se norske Fortjenester belønnet med et andet Lands Orden[2]), og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
