Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Romaner. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bomaner.
161
som den var hos de ædleste og fremmeligste Aander: en Erasmus,
en Reuchlin; men hvad der dæmrede hos dem i forkrøblet
Knoptilstand, det har hos Rydberg — som i et gunstigere Luftlag
— udfoldet sig i Dagslys med alt, hvad der laa i det. Svante
hilser det ny kopernikanske Verdenssystem velkommen uden
som de snævrere religiøse Sind at svimle og miste Fodfæste for
Troen, tvært imod faar hans Religion højere Svingkraft og Horisont.
Overfor Luther er han fuld af Anerkendelse, om end Gud har
gjort denne blind over for al den Herlighed, som atter er
aabenbaret for Tiden i Oldtidens Kulturs Genfødelse; han beder Herren
om „at lade de Kræfter, du gennem ham har løst fri", klargøre
vor Himmel »langt ud over Martins og min egen Synsvidde".
Og i sin ophøjede Aftenbøn, som staar at læse i Bogens 2det
Kapitel, vokser Svante til Udtryk for Rydbergs egen religiøse
Humanisme, som vel er en af de ædleste Blomster, den moderne
Kultur har afsat. „Herre, min Gud! jeg takker dig for den Glæde,
du i rigt Mon har skænket mig uværdige, og for den Sorg, du
lader flyde gennem mit Hjærte! Den er en befrugtende Elv. Ved
dens Bredder vokser Evighedsblomster, og aldrig har jeg fornummet
noget til uendelig Længsel og Trøst, før jeg kom til at lytte til
dens Bølgers sukkende Gang ... Læg paa mine Læber de Sangens
Ord, som fremmer Manddom, Hæder, Godhed hos mit Folk og lader
Evighedsbilleder spejle sig paa dets Vej frem mod Maalet hinsides
Aartusinder ... Jeg takker dig for, at Pestens Le, ligesom Solens
Lysklode, uden Persons Anseende gaar frem over retfærdige og
uretfærdige. Fejghed vilde ellers med vindingslysten Fromhed
købe sig Ret til Frelse fra Hjemsøgelserne ... Jeg takker dig for
Samvittighedskvalerne, der renser os ligesom med Ild, og for den
ængstende, søgende Tvivl, som bærer Sten til en sikker Grund
for Kundskab og Troa ... Ordene kan lyde som blotte Fraser,
men ogsaa som skønt, klangrent Udtryk for evig menneskelige
Sandheder.
Mest umiddelbart gaar til Hjerte det i Bogen, som skildrer
Gudmunds Gaard og de Konflikter, der raader mellem Faderen og
Sønnen. Det er igen her ikke Massevirkning, men enkelte smaa
Livsbilleder, der kalder os hele Gaardens Liv saa hyggelig frem:
Skinnet af Lygten, som i mørke Aftener bevæger sig fra Dør til
Dør ud over hele Gaardkomplekset, gamle Mesters og Margits
Aftenpatrulje . . . Eller Mester, der om Vintermorgnerne selv
skovler Sneen bort ned til Søboden ... Og altid Vetterns Plask
Tilskueren. 1803. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
