- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
217

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Chr. Feveile: Stakkels Sommerfugl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stakkels Sommerfugl.

217

Teglfliserne. Til sidst blev jeg rasende; jeg vilde derind, om
jeg saa skulde brække alle Lemmer og Ledemod. Jeg fløj hastig
op, gjorde nogle lange Slag rundt i Luften, idet jeg efterlignede
Svalens Flugt, og da jeg havde faaet en rivende Fart paa, foldede
jeg atter mine Vinger tæt sammen og styrede som en Pil
hovedkulds ind mellem to af Tremmerne. Her blev jeg siddende fast,
men følte, at jeg ikke havde taget Skade. Jeg havde Hovedet
frit, og med lidt Taalmodighed lykkedes det mig at lempe mine
to forreste Ben ud af Klemmen. Jeg hagede mig saa fast med dem,
og begyndte at hive og hale alt, hvad jeg kunde, indtil jeg til
sidst blev ganske fri, og svimlende beruset tumlede jeg ind i et
duftfyldt. Sovekammer, hvor en ægformig Lampe under Loftet
spredte et douce, rosenfarvet Lys til alle Sider.

Jeg havde sat mig uden at vide hvor og begyndte med
Benene at stryge hen over mine Vinger, som jeg havde set Fluerne
gøre, for at bringe dem i Orden. Herunder kom jeg lidt efter lidt
til Samling igen. Jeg begyndte at kravle; jeg følte under mine
Fødder et rubbet Stof, som dog var ganske behageligt at træde
paa. Jeg blev ved at kravle langsomt og forsigtigt frem og holdt
pludselig stille, da mine Forben blev hængende, ligesom indfiltrede
i et Net af duftende Slyngplanter. Det var en salig Duft; men
samtidig blev jeg greben af en Ængstelse, som gjorde, at jeg
ligesom blev lammet og ikke turde trække Fødderne tilbage. Jeg
ved ikke, hvor længe denne Tilstand varede; men gal af Elskov,
som jeg var, kan den næppe have varet længe. Det gav pludselig
et Ryk i mig, hvorved jeg fik Fødderne fri af Snaren. Jeg strøg
mig med dem over Øjnene og kom til at se klart. Jeg saa da,
at jeg sad paa et meget elegant Damekorset af et perlefarvet,
rubbet Silkestof, og at det duftende Fletværk, hvori jeg havde
hængt fast, var en bred cremefarvet Silkeblonde, som kantede
Brystlinningen foroven. Lidt efter lidt kom jeg til at se skarpere
i det matte Rosenskær, der bredte sig fra Lampen under Loftet.
Korsettet, hvorpaa jeg sad, laa paa en Lænestol af granatfarvet
Plys, og lidt derfra saa jeg det polerede Fodstykke af en
Ibenholts Seng. Jeg fløj op paa Ryggen af Lænestolen, og det
forjættede Land aabenbarede sig pludselig for mine Øjne.

I en Lænestol lig den, jeg sad paa, og foran en
Marmorkonsol med et Krystalspejl i en ciseleret Sølvramme sad Mercedes
indhyllet i et Hav af Blonder, og med det tykke, sorte Haar
hængende løst ned over Friserekaaben; med Haanden under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free