- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
354

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - N. C. Frederiksen: Agerbruget i de Forenede Stater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

Agerbruget i -de Forenede Stater.

III.

Hvedens Betydning — ugunstigt Klima — Hvedeprisens Indflydelse —
Jordværdien — store og smaa Farme — Maskiner og Jærnbaner —
Havre, Byg, Rug.

Hveden er i flere Henseender den vigtigste Sædart i Vesten.
Den dyrkes først og lettest. Det er den, der hidtil især er udført
til og i Europa har født vore Befolkninger, det er den, der har
revolutioneret vore Landboforhold, nedsat Jordpriserne og forandret
de gamle Landes sociale og dermed ofte ogsaa politiske Forhold.
I 1850 avledes 100 Mill. Bushel Hvede, (1 Bushel = 2 Skepper) men
i 1884 og sidste Aar 500 Mill., i 1891 endog over 600 Mill. til en
Værdi af 500 Mill. Dollar. Amerikanerne selv er stolte af deres
Hvede. De siger, det er Civilisationens Korn, der har været det
siden Ægypternes og Babyloniernes, Grækernes og Romernes Tid.

Det amerikanske Klima er imidlertid ingenlunde særlig
gunstigt for Hveden, ikke engang i det Bælte fra New York og
Pennsylvanien mod Vest og Nord, hvor den især dyrkes. Middeludbyttet
er kun lidt over 12 Bushel pr. Acre, hvad der svarer til noget
over 4 Fold hos os. Det er altsaa næsten lige saa lavt som i
Danmark i den usle Periode før Landboreformernes Tid. Og dette
skyldes ikke den noget overfladiske Dyrkning, hvor man ikke
benytter omhyggelig Brakbehandling, Sædskifte med Bælgfrugter eller
Kløver og kun anvender liden Gødning. Det kommer væsentlig af
Klimaet. Hveden holder af en klar Sommer uden alt for stor
Fugtighed. Paa Kysten af Ny England og endnu mere paa den nordlige
Paciflc-Kyst er der for megen Fugtighed. Der trives Havren bedre.
Hveden finder et fortrinligt Klima under den mere ensformige
Temperatur paa Pacific-Kysten, naar man kommer indenfor
Kystbjær-gene, i Sacramento Dalen i Kalifornien og højere oppe i
Willamette og en Del af Golumbia-Dalen, i Oregon og Washington,
hvor der er mere Solskin og Tørvejr end paa selve Kysten. Den
giver ogsaa større Udbytte i det nordlige Minnesota og Dakota,
hvor man vel paa ordentlig behandlet Jord kan regne paa en 20
Bushel pr. Acre; oppe i Manitoba regner man endog 28 Bushel.
De har tillige den fortrinligste Hvede, man kan ønske sig, Nr. 1
hard, som Møllerne og Bagerne nødig vil undvære til i hvert
Tilfælde at have til Blanding. Men for hele Dakota og hele Minnesota
er Gennemsnittet alligevel under de 12 Bushel. Det er
gennemgaaende noget højere i de ældre, mere omhyggelig dyrkede Stater, selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free