- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
360

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - N. C. Frederiksen: Agerbruget i de Forenede Stater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

360

Agerbruget i -de Forenede Stater.

kanske Bugt, hvor det dog endnu er Brødkorn, men ogsaa ofte
ligesom i Ny Englands Staterne bruges grønt til Kvæget, endogsaa
til kun 10—15 Bushel. For hele Unionen kommer Høsten i de
senere Aar op til et Kvantum omtrent 4 Gange saa stort som
Hveden og til en i alt Fald lige saa stor Værdi; i 1891 ansloges den
til 2060 Mill. Bushel til en Værdi af endog 836 Mill. Dollar. Den
dyrkes endnu i det sydlige Wisconsin og Minnesota i betydeligt
Omfang; men man regner dog, at Frosten i 2 af 7 Aar kommer
saa tidligt, at Kærnerne ikke bliver haarde; og selv i det egentlige
Majsbelte kan Frosten i enkelte Aar ødelægge Afgrøden. Højere
oppe dyrker man kun en mindre kanadisk Varietet, „Flint cornfi,
eller man dyrker den til Foder eller som „sweat corn* for at blive
spist kogt til Maden som hos os Kartofler, en Dyrkning, der ikke
skulde være umulig hos os.

Majsen er mere eller mindre Brødkorn for vistnok den
største Del af Unionens Befolkning, og Præsident Walker opstillede
en Dag, da vi talte derom, den Hypotese, at, naar Mændene i
Kentucky og Tennesee er højere og bredere over Brystet end andre
Folk, saa kommer det af deres Majsbrød. Den bruges endvidere til
Whisky, og de største Brænderier findes i Centrum for
Majsdyrkningen, i Peoria i Illinois, og før den nyeste Temperancelovgivning i Des
Moines i Iowa og i Louisville i Kentucky. Den bruges ogsaa til Stivelse
og Stænglerne til Sukker. Ligeledes er den det almindelige
Stoppemateriale. Før har man ikke udført meget; men nu har Udlandet mere
lært at paaskønne Majsen. Sidste Aar har Regeringen haft en Mand
i Europa for at belære Serden om dens Brug, og bl. a. har man
ved sine Gaver til de russiske hungrende tillige søgt at gøre
Propaganda for den amerikanske Majs.

Frem for alt er den dog Fodermiddel. Den er i Amerika
til Dels, hvad Turnips er i England, og hvad Runkelroen er i
andre Lande. Den bærer saa daarlig Transport, at man i rige
Aar ude i Vesten har benyttet den til Brændsel. Men den bliver
transportabel, naar den omsættes til Kød og Flæsk. Den er da
ogsaa Basis for Amerikas uhyre Produktion af Flæsk og Kød, hvis
Udførsel stadig tager til, medens Hvedeudførslen tager af. Ni
Tiendedele af Amerikas 50—60 Millioner Svin opfødes i Majsegnene,
hvor de som oftest holdes i fri Luft, helst hvor der er Træer,
og hvor Majskolberae da kastes hele hen for dem. To Pund
Majs omsættes til et halvt Pund Flæsk. Selv de fleste af
Landets 60 Mill. Kvæghøveder findes der, og navnlig foregaar det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free