- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
393

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Karl Madsen: Foraarsudstillingerne (sluttet)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forårsudstillingerne. # 393

er nydeligt behandlet, og der er udmærket Sommer- og Strandluft
baade i selve Stuen og over Klitten udenfor Vinduet. Forsøget i
Vermeers Retning er lykkedes mindre, her har I Isted besejret
ham. Cantharel-Billedet turde vel være det bedste af, hvad Ilsted
endnu har malt, dets eneste Fejl er Baggrundsvæggens for
massive og metalliske Hvidhed, der minder om Carl Blochs Svagheder.
Professor Vermehrens „Damebesøg i Atelieret" gør sig, trods den
lidet tiltalende Karakteristik af Damerne, dog gældende ved sin
Omhyggelighed og sin Respektabilitet ved Siden af den virtuossikre
Overfladiskhed i Frants Henningsens Smaabilleder.

Men Frants Henningsen er jo i øvrigt en Kunstner, der er
meget at beklage. Han faar ikke Lov til at leve i Fred. Han
forfølges uophørligt af de høje Magter med Hyldest, med
Udmærkelser, der stedse paany opfordrer til at prøve hans Kunstnervægt.
I Aar er hans „Pantelaanerkontor" blevet købt til Galleriet. Det
vil her faa den triste Rolle, at blive en af de Dybdeangivelser, fra
hvilke de besøgende kan maale Værdien af de gode Billeders
forskelligartede Fortrin, f. Eks. den Følelse og den Karakterfinhed,
der udmærker Dalsgaards Udpantningsbillede, eller de ypperlige
Egenskaber i rent malerisk Henseende, der udmærker mange andre
af Galleriets Billeder af ældre og nyere danske Malere. At anskaffe
en Samling af saadanne Dybdeangivelser kan maaske forsvares af
pædagogiske Hensyn, i nogle kunstindustrielle Museer har det jo
virkelig været paatænkt, at indrette et „chamber of horrors":
Galleribestyrelsen synes dog at være alt for urimelig ivrig for at
løse denne lette Opgave.

Viggo Johansen, der i Fjor havde en saa udmærket
Udstilling, er i Aar kun svagt repræsenteret. Dagligstuebilledet er
plettet og løst, Portrætet, der er saa smukt anslaaet, virker ufærdigt.
Hans Landskaber ude hos Kleis staar over de to, han har sendt
Udstillingen, endskønt ogsaa Natursynet i disse er frisk og smukt;
Septemberaftenen skæmmes af Besynderligheder i Træløvets
Behandling. Men Landskaberne ude hos Kleis hører ogsaa til det
allerbedste af, hvad dansk Kunst for Tiden byder os paa dette
saa frodigt dyrkede Felt. Af notable Landskaber ejer Udstillingen
ikke mange. Til de bedste hører Henrik Jespersens solide og
hæderlige Skildringer af Hedenaturen mellem de jyske Klitter, af
den barske Sommerdag, der pisker Regnen ned over en lille Sø, og
af Solen over Heden, en Sol, som det i forbavsende høj Grad er
lykkedes ham at faa til at lyse og flimre.

26*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free