Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - Olivia Sandstrøm: Anfægtelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anfægtelser.
399
„Jamen Farmor, mine Tanker tager mig helt bort, saa jeg
glemmer, hvor jeg er og alting. Jeg kan sidde og se og falde hen
i Fantasier og bære mig ad–. Forleden er jeg i en Sporvogn,
og lige overfor sidder der en Herre med et mørkt Ansigt og sort
Skæg, Overskæg, som helt dækkedfe Munden, og jeg syntes, han
saa godt ud, og, inden jeg vidste et Ord af det, var jeg inde i
Fantasier om, hvordan det vilde være at tage ganske, ganske
let med en Finger og stryge Skægget bort, just der, hvor Læberne
stod lidt aabent, og se, om Munden ogsaa var smuk —. Og lige
med et mærker jeg, at han ogsaa ser paa mig, ganske skarpt,
han spærrer Øjnene op og trækker paa Munden til et stygt Smil
— jeg er vis paa, at han kunde se, hvad jeg tænkte, og jeg blev
saa bange, jeg blev blussende i Ansigtet og för op og ud af
Sporvognen. — Farmor, har du i din Tid kendt til saadant noget?"
„Nej — det kan jeg ikke sige. Jeg var gift i din Alder,
jeg havde allerede Viggo, din Fader, og gik og ventede lille Axel."
„Naa?"
„Saa du kan nok tænke —"
„Du er sød, Farmor! Hvad? Saa er det ikke saa slemt?
Men naar man er gift–-?"
„Ja naturligvis, det skulde du ogsaa være, lille Elisabet."
„Det er skrækkeligt, Farmor!"
„Hvorfor det. Du bliver nok gift, Barn."
„Er det ikke skrækkeligt, at der skal man gaa og vente
paa at blive gift — ligesom om man ikke — som om man —
Aa Farmor, saa siger du jo netop, at jeg er som dem du ved nok!"
„Aa Vaas, Barn, kom nu ikke med saadant noget. Men jeg
synes nok, dine Forældre kunde se at finde dig en Mand."
„Nej fy, Farmor! det kan de da ikke blande sig i. Tror
du jeg vil have En, som bliver „fundet".
„Naar der nu ingen er kommet af sig selv."
„Saa! Der har da været en, den lange Adjunkt — uf, han
lugtede altid sødt, af noget Eau de Cologne, og saa ståk
Smørrebrødslugten dog frem — Aa Farmor, hvad skal jeg gøre, hvis
ingen ordentlig vil have mig? Du ved ikke, hvor det er skrækkeligt
at gaa saadan omkring, saa tom, saa underlig — der gaar man
og læser og uddanner sig og ser paa Eksperimenter og hører
Foredrag og bilder sig ind, at man er ovenpaa, og det er
interessant og farlig dejligt alt sammen, og man tænker ikke paa
andet og er rigtig veltilfreds med sig selv, og saa burns! midt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
