Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - C. St. A. Bille: Skandinavisk Fata Morgana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417 Skandinavisk Fata Morgana.
Beckaskog den 26de Juli var Forhandlingerne blevne førte i
København, hvor Udenrigsministeren Grev Manderström, som jeg jo
vidste, havde gjort et kort Besøg i August. Det Udkast, som nu
forelaa, og som var affattet af Hamilton, gik ud paa, at hvis den
dansk-tyske Strid førte til et Angreb paa danske Landsdele, altsaa
særligt Slesvig, eller der blev Fare for et saadant, skulde Kongen
af Danmark kunne kræve Bistand hos Kongen af Sverige og Norge
med et Troppekorps paa 20,000 Mand, medens Spørgsmaalet om
nogen Deltagelse af den svensk-norske Flaade forbeholdtes nærmere
Overvejelse. Traktatens Betydning, tilføjede Hall, laa jo mindre i
den Styrke, som tilsagdes, end deri, at Sverige-Norge overhovedet
faktisk indtraadte i Sagen, hvorved Danmark kom ud af sin
isolerede Stilling, og hvorved Striden med de tyske Stormagter flk
en forøget europæisk Interesse. Om Udkastet nu ogsaa vilde
blive godkendt i Stockholm, turde han ikke sige noget afgørende
om; man maatte stole paa, at Manderström og Hamilton ikke
vilde være gaaede saa vidt uden at have rimelig Udsigt til
Regeringens Tilslutning, og saa . for Resten haabe det bedste.
Monrad var stærkt greben og skjulte det ikke: »Syntes De
ikke, Bille! at det var, som om vi var tilStede ved en
Forlovelsesfest mellem Nordens tre Riger?" »
Grev Hamilton tog tidligt hjem, da han skulde rejse næste
Formiddag og endnu havde adskilligt at besørge.
Fem Dage efter, den 8de September, var Sammenkomsten
paa Ulriksdal Slot, hvor Kong Carl XV, Hamilton og, om end
noget svævende og ubestemt, Manderström førte Ordet for
Traktaten, medens Gripenstedt, de Geer og Sibbern modsatte sig den,
den førstnævnte af disse tre endog i saa skarp Form, at han
mindede Kongen om Gustav IV Adolphs Skæbne. Saa stærke Ord
er næppe blevne brugte over for nogen svensk Konge, siden
Thorgny Lagmand paa Upsala Ting tiltalte Olaf Skötkonung.
Resultatet blev, at der skulde ske Henvendelse til England, Frankrig
og Rusland om at yde Danmark Bistand med Tilsagn om, at der
i saa Fald kunde regnes paa Sverige-Norges Medvirkning, men
hvis Svaret blev afvisende, vilde de Geer, Gripenstedt og Sibbern
(vistnok med Tilslutning af næsten alle deres Kolleger) paa det
bestemteste modsætte sig Traktaten. Dennes Skæbne var dermed
beseglet, men der gik Maaneder hen, førend Danmark og den
danske Regering flk at vide, at Traktaten var bristet.
* *
* 28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
