Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - a + b + c: Stores Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646
Stores-Dagbog.
Men at man vilde bære sig saa bagvendt ad, som sket er, havde
jeg dog ikke troet.
Den radikale Presse havde i nogle Dage moret sig med at gøre
gældende, at Højre aabenbart havde til Hensigt at ødelægge
Middelstanden, eftersom der imellem Stores-Indbyderne fandtes et ikke ringe
Antal Højremænd. For at Partiet ikke skulde tage Skade ved denne
Beskyldning, fandt Højreforeningen sig foranlediget til at tage Affære, og
ethvert tænkende Menneske maatte da være paa det rene med, at skulde
der i det hele holdes politisk Møde i denne Sag paa dette Tidspunkt,
hvor Sagen allerede var opgivet, saa kunde Opgaven ikke være nogen
anden end den, at fordømme Stores-Tanken, paa samme Tid som man
fremholdt ikke blot Højreindbydernes utvivlsomt gode Tro, men tillige,
hvad der var godt og sundt i det paatænkte Forehavende: Partifællerne
skulde altsaa dækkes imod tidligere og ny Angreb, allerhelst foranlediges
til selv at tale deres Sag. Men nu efter Mødet ser det virkelig ud, som
om Foreningens Bestyrelse har haft det stik modsatte Maal, nemlig at være
saa lemfældig som muligt overfor Sagen og saa fordømmende som
muligt overfor Personerne. Først har man — ifølge „Avisen" — indbudt
Sagens Modstandere til Mødet, uden Hensyn til, om de er Medlemmer
af Foreningen eller ikke, hvorimod der aldeles ikke forlyder noget om,
at man har anmodet Stores-Indbyderne om at give Møde. Dernæst har
man ladet en Række Talere angribe Indbyderne som upatriotiske, af
Pengegriskhed opfyldte Rigmænd, hvem. der knap nok levnedes Ære for
to Skilling, og efter at man paa den Maade havde bragt den forud
veloplagte Forsamling af „truede* Middelstandsmænd paa Kogepunktet, har
man ladet den vedtage en Resolution, der indskrænker sig til en ganske
overflødig Opfordring til — ikke at støtte Storessagen. At en
tilstedeværende — i øvrigt en Mand, som ivrigt har arbejdet for Oprettelse af
Rabat-Forbrugsforeninger — under Jubel fra Forsamlingen foreslog en
anden Resolution, gaaende ud paa, at Indbyderne tü Stores ikke skulde
kunne være Medlemmer af H. A. o. V. F., kan for saa vidt ikke undre,
som en saadan Resolution vilde have været den eneste logiske Konsekvens
af den førte Diskussion, hvis de holdte Taler kan benævnes saaledes.
Dirigenten synes at have været den eneste tilstedeværende, der
tilkendegav, at han havde det rette politiske Blik for Situationen; men da han
umuligt kunde tilraabe de bestaltede, forud offentlig anmeldte Talere,
hvor pinegalt de greb Sagen an, maatte han indskrænke sig til at bede
dem moderere sig en lille Smule. At berolige d’Hrr. Matzen,
Wagner eller Reisz, naar de først har styrtet sig ind paa Arenaen i
præpareret Tilstand, hører imidlertid næppe ind under det mulige, og saa staar
vi da i Dag ved Facit af hele denne Hurlumhej, der var saa voldsomt
fint udtænkt. De ækle Venstreblade peger først paa den Resolution, som
blev vedtagen, og saa paa den, som der ikke maatte stemmes om, og
siger, at Højre ikke har turdet fordømme Storessagen, og imens gaar
der et Par Hundrede af Højres bedste Mænd Landet over i forbitret
Stemning, fordi Partifæller har lagt dem for Had i en Sag, hvor de føler
sig uden Brøde, og hvor det modsatte Resultat vilde have været at naa
ved et Minimum af Omtanke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
