Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Laur. Bruun: „Frisindet“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Frisindet. *
677
alt — foreløbig havde Oppositionen Overtallet i Hovedstaden, hvor
kun to Krese endnu lod vente paa Afgørelsen.
Da Tjeneren kom op ad Trappen, blev han allerede i Vestibulen
omsværmet af alle og overvældet med Spørgsmaal, saa at han næsten
maatte kæmpe sig hen til Tavlen. Han havde taget det Parti
slet ikke at svare. Man stampede af Utaalmodighed, indtil han
havde anbragt Telegrammet med en Tegnestift. De nærmest
staaende læste det op i Munden paa hverandre; men en høj,
stærk Fyr skubbede dem til Side og overdøvede Tummelen med
sin klare, kraftige Røst.
Jubel og Hurraraab fra de sejrende. Vrede Blik, arrig
Hyssen og Udraab af Skuffelse fra de tabende. Felding blev til Mode,
som om han befandt sig paa et oprørt Hav. Han lik en
Fornemmelse, der lignede Søsyge. I Begyndelsen stod han henne
ved Spejlet nærmest Trappen og saa paa det hele. Men til sidst
kunde han ikke udholde den Følelse af Ensomhed, som overvældede
ham. Hvorfor skulde han dog altid være Tilskuer. Nej! — han
vilde ikke! — Ud mellem de andre — være ung og begejstret
som de! Han banede sig Vej frem i Midtersalen for at søge
Bekendte. I Forbifarten stødte han paa den høje, der havde læst
Telegrammet op. Det var en ældre Student af Sangforeningen,
som han havde truffet en Gang før. Idet Felding fangede hans
Blik, forbavsedes han. Det var ægte, virkelig Sorg, der stod at
læse i hans Øjne over Partiets Vanskæbne. Han trykkede Feldings
Haand og sagde, idet han gik ud fra, at de stod paa samme Side:
„Det gaar kun skidt for os!?
Felding svarede intet. Virkelig, ægte Sorg! — Hvad angik
det dog egentlig ham. at han kunde tage sig det saa nær. Felding
vendte sig og studerede Ansigterne ved de gamles Bord. Der var
Tavshed. En lod fordybet i den Avis, bag hvilken han skjulte
sin Bevægelse. En anden havde valgt at smile. Men Smilet var
saa stivt og fortrukket, at det smertede mere at se paa, end om
Manden havde grædt. To Russer, kendelig paa virkede af 01,
stillede sig op foran den smilende, saa paa ham, skubbede til
hinanden og sagde drillende,
den ene: „Nu kan Højre gaa hjem og lægge sig!*,
den anden: „De er færdige med fyrre!44
Kandidat Svendsen og hans Stab var blevne modtagne med
Begejstring af Partiets Menige, som havde holdt en Sofa i Beredskab
og nu gjorde Plads for Førerne. Disse iagttog en velvillig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
