Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Johannes Jørgensen: En ny Digtning. IV. J. K. Huysmans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En ny.Digtning.
773
ærgrer hende, naar hendes Mand om Aftenen sætter sig til at
arbejde i Stedet for at tage ud med hende. Hun „summer da
om ham som en utrættelig Flue" ... spørger ham, hvordan det
gaar med hans Arbejde ... sidder og stirrer paa hans
Overstregninger og Rettelser ... og ender med at sige, naar han sent paa
Natten lægger Pennen: „Det var da ikke meget, du fik bestilt*...
Der lægger sig efterhaanden en Kløft af Uvilje mellem de
to Ægtefæller; et Brud finder Sted; André genoptager sit Ungkarleliv.
Til en Begyndelse synes den genvundne Frihed og
Uafhængighed ham Erstatning nok for Ægteskabets Kvinde-Nærhed
og hjemlige Hygge. Med Veltalenhed lovpriser han den Lykke at
ligge ene i sin Seng, læse eller ryge efter Lyst og Lune, uden
Forpligtelse til at høre paa et andet Menneskes Spørgsmaal og
give Svar. Han hengiver sig til Iagttagelsens fine Glæder; sammen
med sin malende Ven Cyprien (til hvem baade Forain og RafFaélli
synes at have staaet Model) gennemstrejfer han henrykt det store
Paris. Og Huysmans aflægger følgende kætterske Bekendelse om
den Art af Skønhed, han dyrker, og som han benævner den
moderne Skønhed:
„Jeg elsker de store Boulevarder med deres summende
Menneskemylr, deres fulde Kafeer, deres Vrimmel af Lapse, og jeg
henrives af dem, naar jeg henad to ser Pigernes ensomme
Jagt over Asfalten. ... Jeg finder, at, hvordan Gaden saa er, rig
eller fattig, pragtfuld eller elendig, er den altid smuk! Jeg nyder
den overmaade, om Aftenen for Eksempel, naar Gaslyset funkler
i Butiks-Rudernes forgyldte Bogstaver. Jeg læser dem, jeg faar
den Handlendes Navn at vide, og jeg betragter Familien, som er
samlet inde i Bagbutiken ... Og Gadens Fryd føler jeg ogsaa,
naar jeg om Morgenen driver paa Fortovet. Saa ser jeg paa
Smaapigerne, som har sovet ude, og som skynder sig hjem,
glattende deres Kjole, med ubørstede Støvler ... Set saaledes er
Gaden altid pragtfuld og altid rig. Den bugner af Nydelser, som
meget faa fatter, thi den hellige Skrift har Ret: Menneskene har
Øjne og ser ikke og Øren og hører ikke, og ulykkeligvis gaar det
os alle mer eller mindre saaledes. Vi er mættede med gamle
Formularer og Skønhedsregler — vi vil have noget malerisk, bizarre
Gader i Maaneskin, Bjerge og Skove! — Aa, alle de Dumrianer,
som tuder en Ørene fulde om Notre-Dames Kor! Nordbanegaarden
og den ny Hippodrom — er de maaske ikke til? Der er en Bande
gamle Narre, som føler sig forpligtede til at være begejstrede over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
