- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
797

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

797 Af Ernst II’s Livserindringer.

stændig Dom, og ofte maatte man føie sig slaaet af det instinktive
Klarsyn, hvormed han gennemskuede selv Ting, der tilsyneladende
maatte ligge ham^ fjernt. Fremtiden optog ham altid mere end
Nutiden. Hvad der var i Færd med praktisk at fuldbyrdes,
beskæftigede han sig kun med af Pligt; i de Timer, han kaldte sine
egne, ilede hans Tanke langt forud for det og bevægede sig i
Drømme og Kombinationer, der ofte kunde synes at have lidet
med Virkeligheden at skaffe, men som dog ikke sjældent har vist
sig at .være en Forudanen af Udviklingens Gang.

Det er i denne Henseende meget betegnende, hvad Hertug
Ernst fortæller om en Jagtudflugt, han under et af sine senere
Besøg gjorde med Kejseren til Fontainebleau, — for øvrigt netop
den Januardag i 1858, da Orsinis Bombeattentat fandt Sted om
Aftenen. Kejseren havde, fortæller han, tilsagt forskellige højere
Embedsmænd under Post- og Jernbaneministeriet, samt nogle
finansielle Kapaciteter, for under Kørselen at drøfte et Par af sine
ny Projekter med dem. „Da man havde taget Plads i
Salonvognen , begyndte Kejseren efter en spøgende Indledning at tale
om Nødvendigheden af at gøre det lettere for Publikum at rejse. Han
bemærkede, at Jernbanerne endnu ikke paa langt nær opfyldte
deres virkelige Opgave, og at Persontrafiken var meget for dyr i
Sammenligning med Vare- og Brevtransporten. Han vilde derfor
rejse det Spørgsmaal, om det ikke var muligt, at man, uden Hensyn
til Afstandene, paa en og samme Billet kunde befordre en Person
fra et eller andet Centrum ud til Periferien af en vis Omkres,
dog saaledes, at man fra Paris ad alle Baner kunde rejse til den
franske Grænse paa den Maade, at det blev Passagerens egen Sag,
om han vilde gøre større eller mindre Brug af sin Billet. Kejseren
mente, at dette var en naturlig Anvendelse af Frimærkesystemet
paa Persontrafiken. Han greb ogsaa Lejligheden til at forsvare
Tanken om Indførelsen af internationale Verdenspostmærker, og
drøftede endnu længe de mange kunstigt skabte Vanskeligheder i
vort Post- og Jernbanevæsen. — Som man ser, var det her to af
de vigtigste Fremskridt paa Kommunikationsvæsenets Omraade:
Verdenspostforeningen og Zonesystemet, der, længe før der var
Tale om at realisere dem, beskæftigede Kejserens frugtbare Hjerne.
Med Hensyn til Midler og Enkeltheder befandt han sig dog i en
vis Uklarhed, og hans Embedsmænd, der alle var enige om de
kejserlige Planers Uudførlighed, søgte ivrigt at overbevise ham
herom. Napoleon kastede sig med Varme ind i Debatten og var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0803.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free