Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - N. Neergaard: Af Ernst II’s Livserindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
803 Af Ernst II’s Livserindringer.
Skjul paa, at Prinsen af Wales’ Forbindelse med Prinsesse
Alexandra var ham en stor Skuffelse, om han end samtidig
yder Prinsessens personlige Egenskaber sin varmeste Anerkendelse
og indrømmer, at hun ganske modstod Fristelsen til at gribe ind
i den store Politik. I øvrigt var ogsaa Dronningens Stilling efter
hans Fremstilling væsentlig passiv, idet hun stadig forskansede
sig bag sin konstitutionelle Stilling og erklærede ikke at have
nogen anden Politik end sin Regerings. Dog har der været Tider,
hvor Hertugens Indflydelse har grebet sejrrigt ind, saaledes
i September 1862, da Lord Russell under Indtrykket af et Besøg,
han i Dronningens Følge aflagde i Coburg, stillede sit bekendte,
for Danmark saa ugunstige Forslag til Afgørelsen af den
dansktyske Strid. Hertug Ernst siger ogsaa et Sted udtrykkeligt, at
Russell nok var til at paavirke, men at dette derimod ikke var
Tilfældet med Palmerston. Under Londonerkonferencen var det tyske
Forbunds Repræsentant, Beust, personlig anbefalet til Dronning
Viktoria af Hertugen og flk den venligste Modtagelse ved Hoffet.
At Hertug Ernst med Glæde hilste den augustenborgske
Aktion mod DanAiark i 1863, er en Selvfølge. Han var ogsaa
den første tyske regerende Herre, der officielt anerkendte „Frederik
VIII", ligesom han overlod ham to af sine bedste Mænd, Francke
og Samwer, til Ministre. Siden kom der rigtignok mangen en
Kurre paa Traaden mellem Hofferne i Coburg og Kiel, ti Hertugen
fandt den augustenborgske Prætendents Politik vel upraktisk og
alt for meget baseret paa formelle ÄRetsstandpunker.tt Ligeledes
var han klar over, at Prætendenten langtfra havde den Tilslutning
i selve Hertugdømmerne, som han bildte sig ind, og da Knuden
strammedes, misbilligede han hans Holdning overfor Preussen og
raadede ham til i det væsentlige at gaa ind paa Bismarcks
Fordringer. —
Hvad ovenfor er fremhævet, er kun enkelte Træk af denne
bevægede og indholdsrige Livsførelse, som man, trods alle nationale
og andre Modsætninger, umuligt helt kan nægte sin Sympati. Og
om en Ting kan der i alt Fald ingen Tvivl være: det er en
Vinding for den moderne Historie, at der undtes Hertugen
Lejlighed til saa udførligt og — i visse Maader — saa uforbeholdent
at skildre sig selv og sin Samtid. Hans Bog kan paa mange
Punkter være Genstand for Tvivl og Kritik, men ingen vil fortryde
at have lært den at kende.
N. Neergaard.
54*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
