- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
852

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

852

En svensk Statsmands Erindringer.

Polangen, men endelig for største Delen paa et svensk Krigsskib
førtes til England, medens nogle enkelte Medlemmer flygtede til
Danmark, blandt dem den unge og smukke Stephan Poles, som i
København efter Angivelse af Violinvirtuosen Wieniawsky blev af
Dr. Sturzenbecker og andre udlagt som russisk Spion. De Geer
finder, at Manderström klarede denne Sag med megen Klogskab
og Takt, da man dog umuligt, hvilke Sympatier man end nærede
for det ulykkelige Polen, kunde tvært imod al Folkeret tillade, at
krigerske Foretagender imod Rusland udgik fra det neutrale Sverig.
Carl XV fandt dog, att man kunnat blunda båttre, o: have lukket
Øjnene noget tættere i.

Aarets Hovedspørgsmaal var det om Alliancetraktaten med
Danmark. Forfatteren indleder sin Behandling deraf med en
udførlig Undersøgelse om den Ret, som der haves til at benytte
offentlige og private Skrivelser, og siger derom mange ret træffende
Ting. Men det har ikke stor praktisk Betydning, da han intet
eller dog saa godt som intet røber af skriftlige Data, som ikke har
været bekendt forud. Han bemærker ogsaa, at de indre Traade
i denne Sag har han ikke haft i sin Haand, og de vil vel
vedblive at være skjulte, i alt Fald indtil den Tid kommer, da de af
Manderström og H. Hamilton i offentlig Forvaring nedlagte
„Konvoluter" kan aabnes. Men de Geers Fremstilling er alligevel
af stor Interesse og skal derfor her gengives, til Dels med hans
egne Ord.

Skandinavismen — siger han — var en Arv fra Oscar I,
der med fuld Tilslutning overtoges af Carl XV, og da truende
Skyer drog sig sammen over Danmark, havde Manderström som
Udenrigsminister i en flittig Depecheveksling flere Aar igennem
vældelig kæmpet paa Danmarks Side, for største Delen i fuld
Overensstemmelse med det danske Ministerium, for hvilket Hall
da stod i Spidsen. Utvivlsomt havde Manderström i flere af disse
Depecher ført et Sprog, som ikke var forsigtigt nok, saafremt
det ikke havde været hans bestemte Mening, at hvis Danmark
kom i Krig med Tyskland, vilde Sverig under alle Omstændigheder
optræde som dets allierede. Det værste (det vådligaste) herved
var, at det svenske Kabinet ligefrem havde opfordret Danmark til
at udsondre Holsten, ikke blot fra det egentlige Kongerige, men
ogsaa fra Slesvig, i den Tro, at Tyskland vilde lade sig nøje
med Holsten helt og holdent, men da den danske Regering den
30te Marts 1863 havde udfærdiget et Patent, som udførte denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0858.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free