Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - E. Meyer: Møntspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Mønts pørgsmaalet.
og Vs af den aarlige Produktion, kan denne Art af Forbrug nu
neppe sættes højere end V7.
Aarsagerne til Sølvets Prisfald kan derfor sammenfattes
som: en betydelig Forøgelse af Produktionen, flere Staters
Overgang til Guldmøntfoden og Publikums stigende Tilbøjelighed til
at foretrække Guld for Sølv saavel i Omsætningen som i det
industrielle Forbrug.
III.
Ser man paa de uheldige Følger af Sølvets Værdiforringelse,
vejer det Tab, der har ramt Sølvmineejerne selvfølgelig grumme
lidt i Vægtskaalen, saa meget mere, som de fleste Miner synes
at arbejde med Overskud til Trods for Prisfaldet. Paa de
forskellige internationale Møntkonferencer har da ogsaa de
nordamerikanske Fristaters Delegerede, der har været de ivrigste
Forsvarere for Foranstaltninger sigtende til at hæve Sølvprisen,
bestemt fralagt sig at tillægge Mineejernes Interesser nogen
Betydning. Paa Brysselerkonferencen i 1892 fremhævede de, at den
samlede aarlige Produktmængde af Fristaternes Landbrug,
Skovbrug, Industri og Miner havde en Værdi af omtrent 13 Milliarder
Dollars, medens deres Sølvproduktion kun var 50 Millioner.
Større Betydning har den Sølvmængde, som forskellige
Stater ligger inde med som cirkulerende Mønter og Beholdninger
i Statskasser og Banker. I denne Sammenhæng kommer ikke saa
meget Skillemønterne i Betragtning, der jo under alle Forhold
maa vedblive at cirkulere paa den ene eller anden Maade; men
derimod de Hovedmønter og Barrer af Sølv, som endnu er til
Stede hos Nationer, der i Principet er gaaet over til
Guldmøntfoden, men faktisk har den saakaldte „haltende" Møntfod, idet de
gamle Sølvmønter endnu er fuldt lovligt Betalingsmiddel. Tyskland
har endnu over 400 Millioner Mark i gamle Thalerstykker (hvoraf
ca. 200 i Rigsbanken), og i det latinske Møntforbund findes der
henimod 4 Milliarder Francs i Sølvhovedmønter. Alene af Banque
de Frances Kassebeholdning paa omtrent 3 Milliarder Francs er
de 1200 Millioner Sølv. Og de nordamerikanske Fristaters
Statskasse har ved Hjælp af Blandloven og Shermanloven erhvervet
sig en Sølvbeholdning paa henimod 500 Millioner Dollars. Det er
ikke alene højst betænkeligt for disse Stater, at en saa stor Del
af deres cirkulerende Mønter har en langt ringere Værdi end den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
