- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
49

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - E. Meyer: Møntspørgsmaalet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mønts pørgsmaalet.

49

være blevne forhøjede. Men hele det samlede Beløb af
Gamrael-skat og Land- og Ligningsskat er kun omtrent 6V4 Million Kroner.

Medens Landejendomsbesiddernes direkte Fordele af
Sølvmøntfodens Bibeholdelse saaledes vilde have været langt mindre,
end de i Almindelighed antager, vilde der overfor disse direkte
Fordele have staaet adskillige indirekte Tab. Først og fremmest
kan nævnes, at Nominalbeløbet af Statskassens Udgifter vilde være
steget overordentlig stærkt. Prisen, maalt i Sølv, paa alt, hvad
Staten køber, vilde have været betydelig højere, og dette, hvad
enten det drejer sig om kruppske Kanoner, Geværer og Uniformer
eller om Jærnbanevogne, Skinner, Havnebygningsmateriale etc.
For at imødegaa denne Prisforhøjelse maatte man enten have
opkrævet ny Skatter, der ogsaa havde ramt Landbruget, eller
man maatte have indskrænket Udgifterne. Nu kan man jo gerne
mene, at en saadan Indskrænkning særlig havde ramt
Militærudgifterne, men en Betragtning af vor indre Politik i det sidste
Tiaar gør det dog sandsynligere, at man havde sparet paa
Udgifterne til Jærnbaneanlæg og andet, der særligt har været knyttet
til Landbrugets Trivsel. — En værre indirekte Følge havde dog
været den usikre Stilling, vi havde indtaget i Varehandelen mçd
Udlandet. Som ovenfor antydet, har enhver Handel mellem
Lande, hvoraf det’ ene har Guldmøntfod og det andet Sølvmøntfod,
under de voldsomme Svingninger i Metallernes indbyrdes Værdi
en højst hasardiøs Karakter, der svækker og lammer Omsætningen.
Ganske vist vilde Usikkerheden i første Række have ramt vor
Indførsels handel, men i Længden kan Indførslen ikke svækkes,
uden at det ogsaa gaar ud over Udførslen. Et Land som Indien
kan i lange Tider udføre Varer og indføre Sølv, fordi Sølvet er
en Vare, der eftertragtes til Brug ved Opsamling og til Smykker
efter en overordentlig Maalestok. Men dette er ikke Tilfældet med
Danmark. Vi havde ikke Brug for Sølvet udover Omsætningens
Behov, og vi vilde derfor ikke i Længden kunne udføre Varer for
et større Beløb, end vi indførle. Men det vilde være Udlandet,
der kom til at stille Betingelserne for, hvor meget af sine Varer
det vilde give os i Bytte for vort Smør o. s. v., og vort Landbrug
maatte have bragt langt større Ofre for at bevare sit
Udførsels-marked, end det nu har maattet gøre.

Tilskæren. 1894.

4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free