- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
78

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Henning Jensen: Dønninger fra Harboøre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

Dønninger fra Harboøre.

Han opfordrer dem, der angriber den indre Mission, til „at rette
Angrebet mod dem, det gælder, Kristus og hans Apostle, som har
ført denne Lære ind i Verden." Han ironiserer over dem, der vil
have en Flok Mænd ud over Landet, „Mænd der kan bringe godt
Budskab, Glæde og Tilfredshed, fortælle om, hvor mange gode
Mennesker der alligevel findes, og at Vorherre er endnu meget bedre
end det allerbedste Menneske, og at det, at være bange for ham,
er det reneste, skæreste Vanvid." Denne Tale kalder Pastor
Stein thai „den rene, skære Antikristen dom, lige stik imod, hvad
Kristus lærte."

Derefter kommer fhv. Præst, nuværende Højskoleforstander
K. Bjerre, der skriver „Søndagstanker" til en Mængde
Provinsblade, som særlig hører til det moderate Venstre. Han hævder,
at Præsterne Moe og Madsen „har talt paa umenneskelig Vis."
Og ikke nok hermed, men han vil „i størst mulig Korthed og
Klarhed nedlægge en aldeles bestemt Protest imod, at de to
Præsters Adfærd skulde være i Overensstemmelse med
Kristendommen. Den stemmer hverken med dens Aand eller Ord. Jeg
er rede til at gennemgaa den hele Bibel og samtlige Kirkens
Bekendelsesskrifter med dem, og de skal ikke kunne paavise mig et
eneste Sted, der giver det ene Menneske Ret til at udtale den
evige Fordømmelse mod et andet Menneske, han være levende

eller død.....Folkekirkens Lære taler vel om Dom og Straf,

men den taler ikke et eneste Sted om, at Moe eller Madsen eller
Per eller Poul har Ret til at afsige denne Dom. ... At udtale
Fordømmelsesdom over et Menneske er i absolut Strid baade med
Folkekirkens Lære og med sand Kristendom, ja, det er mere, det
er i allerhøjeste Grad formasteligt. Thi det er at sætte sig i
Jesu Kristi Sted, og gøre sig selv til Gud. Det er Gudsbespottelse
af den alvorligste Art." Han beder alle de kristne, der ved
Be-thesdamøderne holder Brodersamfund med den indre Mission, om
„at stille den bestemte Fordring, at den skal ophøre at handle
imod Kirkens Tro og Lære paa dette vigtige Punkt, hvis der skal
være Samarbejde. Og jeg beder den danske Folkekirkes Styrelse
og Medlemmer om, at der maa gøres Skridt til, at Folkekirkens
Lære kan klart og autentisk blive fastslaaet og overholdt i denne
Sag." Han kalder det til sidst „en çtor og mægtig Glæde, at vi
og alle Mennesker ikke skal dømmes af disse haardhjertede og
fanatiske Præster." — Pastor Bjerre synes at gaa ud fra, at
denne Udtalelse kan paadrage ham Sagsanlæg, thi han tilføjer i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free