Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Suggestion og Symbol i Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155 Suggestion og Symbol i Digtning.
„Nazarençre*, der dyrkede Giotto, Memling, Fiesole som Kunstens
Krone, udover hvilke alt er Forfald, — saaledes har Nutiden i
alle Lande sine Prærafaeliter blandt Malerne.
Endnu fra en anden Side maa de ny Kunstbestræbelser
ses som Reaktion mod Tiden.
Virkeligheden overvælder ganske os Nutidsmennesker. Vi
er vendt udad mod, hvad der er: vi konstaterer Fakta, iagttager
og beskriver — det er Erfaringsvidenskaben og Virkelighedskunsten,
vort Aarhundrede har dyrket; og vi opererer med det faktiske, —
det er den praktiske Sans og Evne, vor Tid er saa stolt af.
Objektivisme, Positivisme er Aarhundredets Grundkarakter.
Men kender nu ikke enhver den Art Blodløshedstilstande —
f. Eks. under en Rekonvalescens —, hvor ligesom
Virkelighedssansen har tabt sig, saa at man gaar om som i Drømme og alt
staar saa uvirkeligt om En —, eller det er, som om man sejlede
ned ad Stemningers Strøm i dyb Ensomhed hele Dagen igennem
med snart disse, snart hine Billeder glidende forbi, snart
modtagende hint snart dette Indtryk? Mennesker, der har læst og
tænkt og drømt mere, end de har levet, kan komme til at se og
føie Livet saaledes — saa fantastisk og „litterært"; de lever som
bag dobbelte Vinduer og taaler ikke Virkelighedens Friluft, kan
heller ikke nyde dens Kød og Blod uden i fortyndet Præparat.
Og ud fra en saa tyndblodet og sarthudet Kultur er det, at nu
til Dags en radikal Subjektivisme gør sig gældende, som efterhaanden
har drevet Aarhundredets Kriticisme ud i slet ikke at regne med
nogen ydre Virkelighed, men kun se Livet som en Række
Sjælstilstande, der ingen Realitet har udenfor En selv.
Et saadant — hos nogle naturligt, hos andre opelsket —
Aandsstandpunkt er Kernen saavel i moderne fransk Symbolisme
som i lignende Foreteelser i andre Lande. Virkeligheden kastes
ganske bort, det sjælelige Indtryk beholdes alene tilbage. Mallarmé
søger i Prosadigte konsekvent at oversætte Tingene i deres
sjælelige Værdibetegnelser og blot gengive dem gennem disse. Han
fortæller f. Eks. hvordan han med Toget tager ud til Skoven; men Læseren
®aa gennem hans sjælelige Oplevelser, der er søgt udtrykte saa
nøjagtigt som muligt i al deres Vilkaarlighed og kaotiske Uredighed,
selv søge at skimte de ydre „virkelige" Hændelser og Ting og
saaledes genindsætte de skikkelige borgerlige Betegnelser i Forfs.
„sjælelige* Oversættelsers Sted. „Ordet", erklærer Mallarmé nemlig,
»tager kun i borgerlig Handel og Vandel Sigte paa Tingenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
