Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Erik Henrichsen: Den virkelige og den skrevne Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199 Den virkelige og den skrevne Forfatning.
ning i Folkets politiske Bevidsthed. Aanden fra 48 og Aanden
fra Frederik den 6tes Tid glider jevnt over i hinanden.
Derfor blev Juni-Grundloven som Hjemmel for Statsborgerliv
lige saa papiragtig som dens øvrige Indhold. Konsekvenserne heraf
udeblev heller ikke.
Under Absolutismen er Omsorgen for de offentlige
Anliggender Kongens private Domæne, som han forvalter ved Hjælp
af sine Tjenere, Embedsmændene. Hvis nogen, uden at være
traadt i Kongens Tjeneste, dog skulde føie sig opfordret til at
bekymre sig om de offentlige Anliggender, er han en Rumler og
behandles som saadan. Det er denne Opfattelse, en fri
Forfatning vender op og ned paa ved at gøre Beskæftigelsen med de
offentlige Anliggender til enhver Borgers Sag. Denne Tanke er
derfor Nerven i vor Grundlovs Bestemmelser om Pressefrihed og
Forsamlingsfrihed. Et indirekte Udtryk har den ogsaa faaet i
Bestemmelsen om, at Embedsmænd, der vælges til Rigsdagsmænd,
ikke behøver Regeringens Tilladelse til at modtage Valget. Denne
Regel var derfor tidligt Genstand for Reaktionens Had. I det
første Udkast til „Grundlovsindskrænkningen", som Ministeriet Ørsted
fremkom med, var den strøget. Men Ørsted var ikke saa upraktisk
at fastholde dette. Han lod Paragraffen roligt blive staaende, men
afskedigede et Par oppositionelle Embedsmænd. Og se! Den
virkelige Forfatning fejrede en stor Triumf! 21 Embedsmænd af
det nationalliberale Parti nedlagde straks deres Rigsdagsmandater.
skrevne Regel havde strøget sig selv, fordi den ikke stod
skreven i den statsborgerlige Bevidsthed.
Thi denne Begivenhed blev skæbnesvanger. Dette
Præcedens slog den statsborgerlige Praksis fast, der har gjort
Udøvelsen af de statsborgerlige Rettigheder til en særlig Bestilling,
Friheds faget, som Viddet har døbt den. Den indførte den
økonomiske og sociale Straf som en mægtig Faktor i det offentlige
Liv ved at give Borgerne Valget mellem det kgl. Embedes Brød
og Anseelse eller Frihedens Sult og Ringeagt. Den lammede
Nerven i Bestemmelserne om Pressefrihed og Forsamlingsfrihed
og gjorde denne Side af det offentlige Liv til en Karikatur af det
Billede, Grundloven havde givet deraf.
Tag Grundloven i Haanden, slaa op paa § 86 og § 88
og betragt det Billede af Ytringsfrihed og Forsamlingsfrihed, her
er givet, og gør saa et Virkelighedsstudie paa Grundlag af de
Erfaringer og Iagttagelser, vore Dages politiske Liv byder, og De
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
