Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maj - N. Neergaard: Om Forliget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ora Forliget.
371
paa Finansloven, er der jo, som bekendt adskillige, der er
misfornøjede med det skete, fordi det synes dem, at de Indrømmelser,
der er gjorte til Folketingets Standpunkt, er af for ringe
Betydning, og navnlig, at Garantierne mod en Tilbagevenden af de
provisoriske Tilstande er for svage. Sagen er dog vist den, at
man her mere har set paa, hvad der var ønskeligt, end paa, hvad
der under den givne Situation var opnaaeligt. Ønskeligt fra
Folketingets Standpunkt havde det utvivlsomt været at opnaa en
Grund-lovsforandring eller en Rigsdagsbeslutning, hvorved dette Tings
Opfattelse med Hensyn til Brugen af Grundlovens § 25 udtrykkelig
godkendtes, men hvem kan for Alvor tro, at noget saadant kunde
være opnaaet som Afslutning paa vor politiske Strid. Det laa i
Sagens Natur, at intet kunde naas, hvorved nogen af Parterne
selv underkendte det principielle Standpunkt, hvorpaa man havde
staaet i Konfliktsaarene, intet, hvorved man fra en af Siderne
formelt gav noget, selv aldrig saa misbrugt, Magtmiddel fra sig. Man
maatte nøjes med Beslutninger og Foranstaltninger, der udtrykte
begge Parters oprigtige Ønske om, at den gamle Tid maatte være
død, og hvorved det lettedes dem ogsaa i Fremtiden at naa til en
saadan Overensstemmelse om Finansloven, at der ikke mere saa
let skulde opstaa et „tomt Rum", i hvilket der blev Vokserum
for Provisorier.
Man har fra radikal Side gjort de yderste Anstrengelser
for at bevise, at de Rigsdagsbeslutninger, hvorpaa Forliget for en
væsentlig Del er bygget, er uden al Betydning og forbindende
Kraft. En ret kortsynet Stræben; thi af lutter Iver for at komme
det forhandlende Venstre til Livs og godtgøre, at der intet som
hels er vundet ved Forliget, gør man alt, hvad man kan, for at
sløve og svække Virkningen af de Vaaben, man selv og andre
Venstremænd dog maaske en Gang kommer til at benytte, hvis der
atter opstaar Konflikter mellem Tingene. Mod ingen Del af
Forliget er der faret saa grumt frem som netop mod disse
Rigsdagsbeslutninger, der dog alle indeholder Indrømmelser fra Landstinget
til Folketinget og det Indrømmelser af ret væsentlig Natur. Ingen,
der erindrer, hvorledes Udbruddet af Konflikten i 1885 havde
som sin nødvendige Forudsætning Landstingets Opgivelse af den
gamle Praksis med de midlertidige Finanslove, kan for Alvor
paastaa, at det skulde være noget uvæsentligt, at denne Praksis paa
ny er sat i Kraft og det saaledes, at al yderligere Strid om de
midlertidige Bevillingsloves Form afskæres. Denne Form er nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
