Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Holger Drachmann: Fanø, o Fanø —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
Fanø, o Fanø —■
Praksis, Konsultationer, Lediggang eller Kontorslid. De vil kun
opnaa at slide Naturen flad ved deres Jagten omkring paa Cycle
eller i Landauer. De er aldrig blevne optugtede til Ensomhedens,
Tavshedens, den inderlige Hengivelses Andagt — og de vil
fornærme Naturen ved at bralre dens Vuer og Udsigter ud i banale
Fraser, idet de kaster til Maals om Champagne efter en Flaske.
De ligner sig selv her som overalt i Verden; og naar et
Forretningstalent „grunder" et nyt Badested, saa grunder han en
ny Sommerkoloni af Naturfjender paa de oprindelige Naturbørns
Bekostning. —
Nuvel! siger Naturbørnene: det er Fjenden, som betaler
Gildet — vi ler ad ham, naar han er borte; og vi skal nok sørge
for at presse ham, mens han er her!
Der har vi Moralen!
Bortset fra, at det er en daarlig Moral, saa holder
Beregningen ikke Stik. Øboerne bliver i Længden selv den lidende
Part. De har kun rent instinktivt deres Naturglæde; de hænger
ved deres lille 0 fra ældgammel Tid — de grønne Græsgange,
det hvide Flyvesand — men de ved ikke hvorfor, de kan ikke
sige det. De synger, hvad den gamle Frøken synger, deres Hjerte
bevæges, deres Følelse med — men det er nærmest Hjemfølelsens
Strenge, der anslaas. De elsker ubevidst, som alle Naturfolk.
Naar man imidlertid har en Kærlighed, saa gør det ikke
godt, at der gramses paa den. Og naar Fremmedsværmen aarlig
gramser og tramper paa alt — naar Klitter og Strand og
Græsgange og det hele kan købes — naar alt er Parceller og alt til
Fals — naar der bliver lavet stor og lille Tabel paa Kærligheden —
saa bliver Fanø til sidst ét stort „Badested" — og Hjemfølelsen
noget blandet.
Det er derfor ørkesløst, at en Poet sætter sig til at
knuse en Taare, fordi Nationaldragten allerede nu er paa Retur.
Om nogle Aar vil den være en Saga blot — kun at finde paa
Exnerske Billeder og maaske en Kunstnermaskerade.
Hvis dette faste Bolværk kunde være holdt — som i nogle
af de hollandske Byer — saa kunde Øboerne maaske have lét
overlegent ad de fremmedes hele Væsen — uden at tilsætte det
bedste, et Menneske ejer: sin ejendommelige Personlighed.
Men gør man Bourgeoisiet den første Indrømmelse med
Dragten — saa følger umærkeligt men sikkert, langsomt og
uvægerligt de andre Indrømmelser efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
