Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Sven Lange: En Æstetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Én Æstetiker.
553
Kammerater, hvem hun ellers sjælden nedlod sig til at snakke
med, — og Vorm fik ikke talt meget alene med hende i de Dage.
Han lagde dog ikke synderlig Vægt herpaa, og hendes usædvanlige
knappe og afvisende Svar, naar han berørte Hjemrejsen, tilskrev
han ogsaa den Skuespillergalskab, der havde besat hende. Naar
den var overstaaet, kunde man igen tales fornuftig ved.
Men indtil den Tid vilde han dog holde hende i Aande, og
næsten hver Dag forærede han hende derfor et lille Smykke, en
Mosaikbrosche eller en Ring, — hvad han nu kunde finde i
Juvelerens tarvelige Udvalg. Hun modtog dem med et Nik og et
lille Smil, men uden noget Tegn paa Overraskelse eller særlig
Glæde, — som noget, hun egentlig havde ventet paa i lang Tid;
og hun forandrede ikke sin ret uforskammede Opførsel mod ham
af den Grund, — hvad der hos ham vakte et vist kildrende
Velbehag, men tillige en Smule Nervøsitet. Han besluttede derfor en
Gang for alle at forklare hende tydeligt, hvad han mente med sit
Forslag, og ikke lade det blive ved Hentydninger som før.
Saadanne halve Ord kunde være farlige: de kunde fæstne hos hende
en Opfattelse, som var ganske gal, og som kun behøvede nogle
klare og jævne Oplysninger for atter at rette sig; og dem skulde
hun faa.
Derfor mødte han hende en Dag Kl. 5 udenfor Fabriken,
saadan som han tit havde gjort før, og bad hende gaa med op ad
Bjærget til; han vilde tale alvorligt med hende. Hun gjorde en
Grimace, men fulgte ham uden at sige et Ord. De kom op til
den Bænk under Morbærtræerne, hvor de havde siddet den første
Gang, de talte sammen, — og her forklarede han hende sin Plan
i alle dens Enkeltheder. Han tilføjede, at selv om han døde inden
kortere Tid, — og det var vel det rimeligste — saa vilde hun
dog ikke være uden Støtte. Han vilde efterlade hende alt, hvad
han ejede, og det var saa meget, at hun var forsørget for Resten
af sine Dage, og kunde rejse, hvorhen hun vilde, — herned, om
hun længtes. Rimeligvis vilde det ikke vare længe, sluttede han.
Hun sad stille og hørte opmærksomt efter, og da han var
færdig og bad om et Svar, sagde hun kort, at hun vilde betænke
sig et Par Dage; saa skulde hun svare. Saa rejste hun sig og
gik tilbage, tavs og majestætisk, — og han fulgte efter, fuld af
mørke Anelser og .med en lønlig Angest i Hjertet, som han ikke
kunde dølge. Tavse kom de ned til Byen og skiltes.
Tilskueren. 1804. 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
