Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juli—August - Gerson Trier: Anarkismen. (Sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anarkismen. 623.
fnunistisk* betegner den økonomiske Side, Ligheden i det
anarkistiske Fremtidssamfund.
I dette vil altsaa Produktionen foregaa i Fællesskab,
Konsumtionen derimod vil kunne foregaa i Adskilthed. De
fremtidige Folkehusstande, som Socialdemokratismen tænker sig som
Familiens fremtidige Form, vil ikke være en Nødvendighed. Naar
Familien som juridisk Begreb forsvinder, vil den Side af
den, der hviler paa en særlig Art af Sympati, kunne udvikle
sig, uden at det individuelle i et „Privatliv* drukner i det store
Fællesskab.
I Modsætning til de kommunistiske Anarkisters *Tag i Bunken*
indlader de kollektivistiske Anarkister, navnlig repræsenterede i
Spanien, sig ikke paa nogen Løsning af Spørgsmaalet om, hvorledes
de enkelte Grupper maa tænkes at ville fordele deres Produkter.
Overfor Billedet af det anarkistiske Gruppesamfund har
Kritiken navnlig fremført to Indvendinger. Benægtende
Mulig-iigheden af Individets fuldstændige Frihed har man gjort
Anarkisterne det Spørgsmaal: „Men hvad vil I gøre med dem, der
intet vil bestille, og med Forbryderne?* Herpaa lyder Svaret
omtrent saaledes: Historien, om at mangt et Menneske helst vilde leve i
Lediggang, er en Røverhistorie, der taler mod den daglige Erfaring.
Selv de rigeste nu til Dags føler Trang til at bestille noget —
ofte ganske vist noget unyttigt eller for en stor Del af deres
Medmennesker skadeligt — nogle Timer om Dagen. Hvis en Arbejder,
der Dag efter Dag tilbringer 10 eller flere Timer om Dagen med
at låve en tyvende Del af en Knappenaal eller stikke en
Metalplade ind under en Maskinhammer, hader sit Arbejde, da ligger
det naturligvis i dette Arbejdes aandsfortærende Karakter. Lad det
samme Menneske arbejde 4, 5 Timer i gode, lyse Arbejdsrum
eller fri Luft ved et vekslende Arbejde, som han føler Lyst eller
Anlæg til, og han vil arbejde med største Lyst og Iver. Lad ham
tillige have Følelsen af, at hans Arbejde ikke udføres for en
daarlig Løn, der udelukker ham fra Nydelsen af det bedste og
skønneste, han ser omkring sig, men at han arbejder for, at han
selv og alle omkring ham skal kunne faa Adgang netop til disse
Nydelser, og han vil lægge sin Kraft ind i et endog ensformigt og
«interessant Arbejde, som bevisligt ikke kan gøres ad rent
mekanisk Vej. Skulde der endelig være Individer, som ikke vil
arbejde, saa er der dog ingen Grund til for deres Skyld igen at
indføre en straffende Myndighed med Tilbehør af Love og andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
