Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - C. St. A. Bille: Det national-liberale Parti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
743 Det national-liberale Parti.
splitte den i Provinser og at dele Kongeriget i to Provinser lige
overfor to lignende i Hertugdømmerne. Da den første
Stænderforsamling var valgt i 1834 og Anders Sandøe Ørsted var gjort
til kongelig Kommissarius for den, illuminerede København —
man var nøjsom i den Tid; den 28de Maj, Aarsdagen for
Stænderforsamlingernes Indførelse, blev i lange Tider fejret som en
Frihedens Festdag her i Landet. Man var altsaa særlig henrykt
over, at Anders Sandøe Ørsted var bleven gjort til kgl.
Kommissarius ved den første Stænderforsamling, og Byen illuminerede.
Frederik VI spurgte en af sine nærmeste, som igen har fortalt
mig det, hvorfor der var alle de mange Lys i Vinduerne: „Jo,
det er, fordi Etatsraad Ørsted — eller Konferensraad, hvad han
nu var dengang — er bleven Kommissarius ved Stænderne."
„Haa, haa, haa," lo Frederik VI, „de kender ham nok ikke, saadan
som jeg kender ham!" Og unægtelig viste det sig, at den
Begejstring, der var for Anders Sandøe Ørsted, saa berettiget den
var overfor hans hæderlige Person og juridiske Dygtighed,
beroede paa en stor Misforstaaelse, hvad enten den overførtes paa
det liberale eller nationale Omraade.
Da Frederik VI døde, var der almindelig Landesorg, dyb
og oprigtig. Med ét Slag udslettedes af Erindringen alt, hvad
der laa senere end de store Landboreformer og den stolte Tid
fra den 2den April; ingen tænkte paa 1807 og Kronprinsens
Fraværelse fra Hovedstaden, eller paa 1814, eller paa Kongens
Modstand imod alt, der havde det allermindste Præg af at være
frisindet, eller paa hans smaalige Militær-Pedanteri. Man mindedes
kun Kronprinsen, „Kongens Søn, Folkets Ven", som der staar
paa Frihedsstøtten, og den faderlige Regent, der mente alle det
saa godt, og hvis personlige Velvilje saa mange havde paakaldt
og fundet. Vore Digtere stemte Harpen til Klagesange ved den
gamle Konges Baare. H. P. Holst vandt sin første Berømmelse
som Digter ved „O Fædreland, hvad har du tabt!" Bernhard
Severin Ingemann sang sin smukke, men dog lidt misforstaaede
Sang: „Paa sin Ligseng ligger Kong Frederik hvid". Caspar
Frederik Wegener skrev sit fortræffelige, men unægteligt noget
affekterte „En liden Bondekrønike om Frederik VI". Det var
fuldt berettigede Udtryk for de Tanker, som rørte sig i den
store Mængde, og der var noget rørende i denne Kærlighed til
den gamle Konge, som havde gennemlevet Sorger og Tilskikkelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
