Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Historisk Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Historisk Kunst. 74
lystent Naborige, men med Fortvivlelsens Kraft rejsende sig til
Modstand, groende sammen igen under det ydre Tryk og under
en indre social Lagskydning, og til sidst efter Redningen
ogAare-ladningen synkende ind under et fast og forholdsvis demokratisk
Enevældes Spir. Tror man nu ikke, at saadanne Skildringer kan
sætte Hjertet lige saa meget i Sindsbevægelse og Fantasien lige saa
meget i Rørelse og lære os lige saa meget af Menneskets indre og
ydre Liv at kende som hvilken som helst Roman? Og tror man
ikke, at hvis netop i denne Henseende vore sidste ti-tyve Aars
Ballance blev opgjort, vilde Vægtskaalen synke paa den Side,
hvor „Hovedstrømningerne" eller Arbejder over dansk Historie
ligger?
Paa det sidste Aars Vægt vil saaledes ogsaa Vilh. Andersens
store Bog om Poul Møller veje tungt til denne Side. Allerede
Emnets centrale Plads i vor Aandshistorie maa samle Interessen.
Ingen af vore gamle „Nytids"digtere er saa populær for vor Slægt
som Poul Martin. Det er os en Fryd, hver Gang vi tænker paa
ham; vi retter os formelig i Selvfølelse, hver Gang vi husker paa,
at vor Stamme dog har frembragt ham; og naar én iblandt os
særlig føler noget af hans rødmussede og jævnmodige Drøjhed i
sin Natur, noget af hans solide Hjemmegjorthed og Vederhæftighed
i sin Aand, saa er det som en Maade at jublende hilse sit eget
Selv paa og tage det i Besiddelse, naar han fejrer sit
Mønsterbillede, saaledes som det sker i denne Bog.
Det er det nøje Blods- og Valgslægtskab mellem Forfatteren
og Emnet, som gør denne Bog saa varmblodig og spillevende.
Det er en pikant Bog, en elegant Bog, og det er det mindst gode
ved den. Stilen er altid oplagt, kvik, vittig, kaad, men jager
noget for urolig efter at brillere og blænde, vender og drejer
noget for sirlig og velbehagelig paa sine Udtryk; der er ikke altid
den selvfornægtende og selvforglemmende Opgaaen i selve Sagen,
som i Længden klæder bedst. Poul Møller selv vilde nok
undertiden have haft et drøjt Ord for alt dette pretiose Pikanteri. Der
er ogsaa i Bogens litterære Metode noget af denne samme Søgen
efter det pikante. Det tager sig ud og underholder, at der
paapeges Model og Fortegning i Mandens virkelige Oplevelser og
Bekendtskabskres for hvert lille Træk, hver lille Figurskitse i hans
Digtning; men det er dog at tage lidt vel haandfast paa
Digt-frembringelsens Psykologi udenvidere at oversætte „Eyvind
Skalda-spillers Krønnike" tilbage til den Grete Blochske Forelskelses-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
