Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Johannes Jørgensen: Léon Bloy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Léon Bloy.
239
Had til Indbildningskraften, til Opfindelsesevnen, til Fantasien og
Originaliteten, til al Talentets Uafhængighed; en fuldstændig
Forglemmelse af det evangeliske Bud at prædike Evangelium for de
fattige, og tvært derimod en velnæret Maves Tilbøjeligheder til
at kaste sig i Skarnet for Jordens mægtige" — disse er de
frygtelige Anklager, han retter mod Nutidens katolske Præsteskab, og
hvis Uretfærdighed bestaar i deres absolute Form.
Med en blodig Spots Skorpioner tugter han dernæst de
menige Kristnes Forfald. Han beviser dem deres Smags Fadhed;
han haaner deres Tros Tarvelighed, og med Ord, der minder om
hin Svøbe, som uddrev Kræmmerne af Templet, opløfter han sin
Røst mod de rige andægtige, hvis polstrede Bedeskamler bærer
Sølvplader med deres Ejeres Navne, og hvis kostbare Toiletter er
en Forargelse i „den fattiges Husa. Og han udkaster det
forfærdelige Billede af en Menneskehed, der kommer til den
Almægtige og forlanger sin Frelser af ham, og den evige Fader svarer:
.Jeg ved ikke mere, hvor min Søn er! Hans sidste Tilbedere har
forvansket ham saaledes, at jeg ikke længer kan kende ham!1)*
V.
Og alligevel er Kristendommen den frelsende Ark, udenfor
hvilken alt er Syndflod og Nat. Den er som et hvidt Kloster højt
oppe mellem Bjærge — og nede i Dalene bruser den moderne
Verdens Floder af Ulydighed mod Guds Vilje. Hvis Bloy lader
sine Trosfæller smage den munkelige Disciplins Svøbeslag, saa
fugtler han den frafaldne Menneskehed med Ord, der er glødede i
hans helligste Harmes Ovn.
Der er i Le Désespéré en Række Kapitler, hvor Bloy
uforbeholdent skildrer det moderne Frankrigs Storheder og med
en jærnpansret Haand knuser disse Lerguder for at vise deres
Hulhed. Det er Døgnets Magthavere, Allemands-Berømthederne,
den moderne Fallos-Dyrkelses litterære Præster og Journalismens
sensationssøgende Giftblandere. Det er, under let gennemskuelige
Slør, en Dickens-Bearbejder som Daudet, en Gudsbespotter af
Profession som Richepin, en sanselig Middelmaadighed som Maupassant,
en sødlig Dilettant som Paul Bourget, en Rabelais-Udskænker som
Armand Silvestre.
l) Le Désespéré.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
