Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - S. Schandorph: En Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Udenlandsrejse
495
— Ja, das ist akkurat so ... og derpaa til Johanne:
— Skam dig, Barn, jeg gamle Karl, som endda er ved at
falde om som en død Kat, jeg skal snakke Tysk for dig . . . og
jeg er vis paa, at jeg har slaaet Buler i min Sabelskede.
Politimanden sagde:
— Folgen Sie mir nur und......
Kun de første Ord forstod Bageren og sagde nikkende:
— Das ist richtich, ich will atlüden, für ich habe selber
Militær gewesen.
— Ah so? sagde Betjenten.
— Das ist, Teuflen knause mig, die baare Sandheit, sagde
Bageren, vendte sig til sin Datter, idet han med Modet genvandt
sine Kræfter:
— Kan Du selv se! Naar jeg først faar Munden i Gang,
saa snakker jeg flydende Tysk. Jeg er ikke slet saa stivmulet
som Brygger Rasmussens den fjermer.
Politimanden førte dem i modsat Retning langs Vandet
udenfor Søjlerækkerne. Efter en kort Gang genkendte de Pladsen,
de en Gang havde passeret.
— Gänsemarkt, sagde Politibetjenten, førte dem over Torvet,
gav et Par Stød i Piben. Kort efter indfandt sig en lille, tyk
Fyr, klædt i samme Uniform som han. De to Funktionærer
vekslede nogle Ord, den ny Fyr lo, tog Parret under hver sin
Arm, mens den første Betjent kyssede paa Fingeren ad Johanne,
som gav ham et Nik og en kort, sympatetisk Latter med til
Afsked og saa ham forsvinde i Mørket over Torvet.
Den ny Ledsager begyndte at passiare. Men dels var hans
Stemme hæs, dels var hans Talesæt saa hurtigt, at det ikke var
Bager Lund og hans Datter muligt at opfange et eneste Ord. Og
deres Mod sank, da han førte dem ind i snævre og krogede Gader
og Gyder med en myrevrimlende Menneskemasse, der ikke saa
ud til at høre til Samfundets Blomst. Han trykkede erotisk
Johannes Arm, tillod sig endog intimere Gestus med sin fri Haand,
men hun var bange og fjernede sagte hans kærtegnende Forsøg.
Endelig lysnede det op. Mange Lygter straalede; Vand
blinkede atter frem; høje Master, Takkel og Tov tegnede* sig
dunkelt som sorte Striber paa mørkegraa Grund. Tunge Vogne og
Karrer rumlede hist og her, der hørtes Raab og Sang. Ud af
de dumpe Lyd artikulerede sig følgende Ord i Flygtningenes
34*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
