Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - August - O. Münster: Om Lykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Lykken.
635
med deres Tilfredshed, Evne eller Natur, som den nu en Gang
er; eller paa den anden Side Sokrates, med hans Utilfredshed og
øvrige Tilværelse?
Endelig kommer Dr. G. Brandes ind paa samme Emne i sin
Bog om Berlin. Men han tager med vanlig Klarhed og i det
væsentlige uden Forbehold Parti for Stuart Mill. „Sokrates," siger han, „er
den lykkeligere af de to, lykkeligere selv med Giftbægeret i Haanden.
Han havde Ulykke, men han var ikke ulykkelig, hans Sjæl var fast.
Der er en vis Sandhed i Stoikernes Paradoks: Den vise er selv ikke
paa Baalet, ikke midt imellem Luerne, ulykkelig. Johan Huss var det
ikke, da han paa Baalet udbrød: sancta simplicitas! Hvor meget
mindre er da den udviklede og dannede det som saadan!"
Vil man fuldt ud have Rede paa dette Problem om
Tilfredshed og Lykke, maa man naturligvis først fastslaa, hvad der
bør forstaas ved disse to Begreber, hvert for sig. Kun derved
kan man undgaa at forveksle dem. Det følgende skulde være et
Forsøg derpaa.
Tilfredshed kan defineres som den Lystfølelse, der
fremkommer ved Bevidstheden om et tilfredsstillet Krav. Eksempel:
En sulten spiser sig mæt. Til selve Kravets Tilfredsstillelse,
Spisningen, er der naturligvis knyttet Lystfølelser, der fra først
af er stærkest, tager af efterhaanden og til sidst helt hører op.
Disse Lystfølelser er imidlertid ikke Tilfredshed. Men naar Kravet
er tilfredsstillet, naar Lystfølelsen ved Tilfredsstillelsen hører op,
vil der til Følelsen af, at Kravet er tilfredsstillet, Savnet udfyldt,
ofte, næppe altid, knytte sig en Følelse af Velbehag, af Lyst.
Denne Følelse er Tilfredshed.
Det vilde nu være en Misforstaaelse at tro, at Tilfredsheden
altid er lige stor. Selvfølgelig gives der Grader i Tilfredsheden, og
i Almindelighed kan det vel siges, at den bliver større, jo større
Kravet er. Den simpleste Form for Tilfredshed er maaske den,
der følger paa Tilfredstillelsen af de forskellige legemlige Krav,
Ernæring, Søvn o. s. v. Men der gives ogsaa, foruden alle mulige
Mellemtrin, Følelser af Tilfredshed saa fyldige og saa dybe, at
lavere staaende Væsener umuligt kan have nogen Anelse om dem,
endsige virkelig have dem. Tilfredsheden ved det vel udførte
Arbejde, Kunstnerens Tilfredshed ved det fuldendte Kunstværk,
Videnskabsmandens ved Tankens Sejr over Uklarheden —
saadanne Følelser kendes end ikke tilnærmelsesvis paa de lavere
Trin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
