Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - September - Carl Bruun: Roms Indtagelse for 25 Aar siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
659 Roms Indtagelse for 25 Aar siden. 658
som under Venskabs Maske trængte ind i Landet. Det var
unægtelig et stærkt Stykke, at Victor Emanuel gav sig Skin af at
være Kirkens og Pavestolens Beskytter og lydige Søn, og der var
da heller ingen saa godtroende, at han tog denne Forklaring for
Alvor, saa lidt som man fæstede Lid til den italienske Konges
senere Forsikring om, at han kun vilde anvende „moralske Midler*.
I Rom selv traf Regeringen Forsvarsforanstaltninger, som
fra et moderne Synspunkt sikkert var højst primitive. Saa godt
som alle pavelige Tropper blev samlede i Hovedstaden, i alt
ca.*9000 Mand, hvoraf Zouaverne, for største Delen yngre
Medlemmer af franske Adelsfamilier, udgjorde et Elitekorps. De førtes
af Oberst Charette, Efterkommer af den fra Vendéekrigen saa
bekendte legitimistiske Soldat, en ung smuk Mand, sleben og
soigneret, men med et energisk, selvtillidsfuldt Udtryk. Endvidere
Antibeslegionen, hovedsagelig bestaaende af Schweizere og
Belgiere, og endelig et lille Antal Dragoner og Gendarmer, velberedne
ypperlige Folk, der kunde hænge fast paa en Hest, og hvis
Dygtighed ikke mindst lagde sig for Dagen under de aarlige
Karnevalsfestligheder, naar de i susende Galop fo’r gennem Corsoen over
Stok og Sten paa deres opskræmmede vilde Dyr for at forberede
Vejen for Væddeløbshestene, der var i Hælene paa dem. Udenfor
alle Roms Porte blev der anlagt Batterier bag Jordvolde ligesom
i 1867, da Garibaldi truede Byen. Hele Forsvaret, der raadede
over 60 Kanoner, lededes af General Kanzler, en tysk Officer, der
var pavelig Krigsminister. Naturligvis mente hverken han eller
andre, at Italienerne kunde holdes ude, hvis de virkelig forsøgte
at tage Rom, men Staden skulde under alle Omstændigheder ikke
falde uden Sværdslag, saa meget mindre som man havde et
aabent Blik for Modstandens moralske Betydning og mulige Følger.
Den paveligsindede Almue var ikke langt fra at tro paa et Under
som i Attilas Tider, en Følelse, som fik et andet Udtryk hos
dannede konservative Katoliker. Jeg hørte da for første Gang le
Maistres Ord anvendt paa Victor Emanuel og hans Undersaatter:
Qui mange du Paj)e en meurt!
Det varede ikke længe, før Rom blev indesluttet eller dog
afspærret. Ganske vist rykkede de italienske Tropper kun
langsomt frem, men udefra naaede ingen Efterretninger ind til Byen,
i hvert Fald ikke til Befolkningen; man befandt sig snart i
fuldkommen Uvidenhed om, hvad der foregik paa Krigsskuepladsen i
Frankrig saa vel som i hele den øvrige civiliserede Verden, ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
