Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - R. Besthorn: Napoleon III’s Triplealliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Napoleon III’s Triplealliance.
737
militære Magtmidler. Den gamle Artillerist havde ladet den
preussiske Hær faa Overmagten paa det artilleristiske Omraade, der
herskede en frygtelig Uorden i den franske Hæradministration og
særlig i Intendanturvæsenet, men den franske Hær stillede endnu
ved Mars-la-Tour og Gravelotte-St. Privat Verdens første Infanteri
i Marken, og det franske Gevær udrettede i Virkeligheden
Vidundere. Aldrig mere — skrev for kort Tid siden en tysk
Militærhistoriker — vil den tyske Hær møde en saa frygtelig Fjende som
den kejserlig-franske Hærs Infanteriregimenter. Men Napoleon III
forstod hverken at bruge sin Prestige eller at udvikle sin
fortræffelige Hær. Han sukkede atter og atter over Preussens
voksende Magt, men i Stedet for at ruste sig efter Evne til Kamp
søgte han Haabet om Sejr eller rettere Redning fra Undergang i
en storpolitisk Kombination med to Stormagter, der i endnu langt
højere Grad end Frankrig lagde Hænderne i Skødet over for de
vældige preussiske Rustninger.
Heller ikke som Diplomat formaaede den tavse Mand i
Tuilerierne at gennemføre sine Planer ved at skabe en ren og
klar Basis for den uundgaaelige Kamp med det bismarckske Rige.
Luxemburg-Affæren i 1867 havde vist, at Bismarck endnu ikke
vovede at optage den afgørende Kamp for Preussens Hegemoni i
Europa, den havde trods den Svaghed, Napoleon ogsaa her lagde
for Dagen, for saa vidt styrket Frankrigs Prestige, og de Franskes
Kejser fandt villige Øren i Hofburg som i Palazzo Pitti, da han i
1869 foreslog Kejser Franz Joseph og Kong Victor Emanuel en
mod Preussen rettet Triplealliance.
For en almindelig historisk Betragtning er Napoleon III et
interessant politisk Fænomen, for Frankrig var hans uklare
Idealisme den største Ulykke, der nogen Sinde har ramt dette Land.
Indtil 1859 var Frankrig omgivet af lutter svage Naboer; ved hans
Fald havde det to Stormagter til Nabo. Napoleon kunde dog
endnu til sin sidste Regeringstid hengive sig til den Illusion, at
han ved Magenta og Solferino havde skaffet Frankrig en mægtig og
trofast Ven. Overfor Bismarcks stortyske Planer hengav han sig
til det Haab, at han kunde danne en Modvægt mod et
Stor-preussen véd at samle de omliggende Smaastater, Belgien, Holland,
Schweiz, under et Slags fransk Protektorat ved Jærnbanekonventioner
og Toldtraktater, senere ogsaa ved Militærkonventioner. Hans første
Forsøg i den Retning overfor Belgien i Efteraaret 1868 strandede, og
han begyndte nu for Alvor at frygte Følgerne af sin Politik. Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
