- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
785

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktober - Alfred Bramsen: Spiritisme og andet Selvbedrag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

782 Spiritisme og andet Selvbedrag.

785

Af alle de hundrede Ting, der kan fremkalde Trance, er
intet saa sikkert i sin Virkning som Forventningen om, at noget
overnaturligt skal ske. Den blotte Mulighed af, Frygt for,
Mistanke eller Ønske om, at der er noget uforklarligt, usædvanligt i
Vente, er nok til hos den psykologisk og patologisk disponerede
at fremkalde Trance med alle dens fysiske og psykiske
Symptomer1).

Det er igennem Kendskab til de ufrivillige Bevægelser og
til Trancetilstanden, at Forklaringen findes til Bordenes „Dans*
under Hænderne paa den i Spænding ventende Kres, til
„Plan-chettens" Bevægelser paa Papiret, Ønskekvistens Tilkendegivelser
af, hvor Guldaarene og Vandaarene findes, til Browns
„Tankelæsning* o: Udtydning af uvilkaarlige Muskelbevægelser, det
mærkeligste Selvbedrag siden Mesmers Tid, og til Aabenbaringen af
kære afdødes Ansigter og Stemmer i Nattens Mørke eller i
Seancernes Tusmørke.

Trancen og de hypnotiske Tilstande er blevne saa stærkt
drøftede, at der her kun kunde blive Tale om en Gentagelse af,
hvad der tidligere er skrevet, hvorimod Spørgsmaalet om
Vidneudsagnenes Værdi — en af Spiritismens Grundpiller — i høj
Grad trænger til at uddybes. Dr. Lehmann har forskellige Steder gjort
Æmnet til Genstand for Behandling, og han har bl. a. paavist,
hvor daarlig en Iagttager et Menneske er, saasnart der foregaar
noget usædvanligt, naar det er under Frygt eller anden
Sindsbevægelse. „Naar det suser for Ørene og Hjertet hamrer, kan
intet Menneske stole paa sine Sanser".

Men gælder det om at være paa sin Post overfor den
isolerede Iagttagers Udsagn, hvor det f. Eks. drejer sig om et eller
andet Naturfænomen, er dette af endnu større Vigtighed, hvor vi
staar overfor Masse-Vidneudsagn — og her er vi inde paa
„Historiens* Omraade.

Indtil for nylig har man ikke turdet benægte, at et sundt
Menneske, der er ved sine fulde fem, overalt maa kunne stole paa
sine Sanser, at den første Betingelse, der bør kræves af en
Iagttager og Meddeler er Ærlighed — ikke særlig Træning — og at,
hvad der er godt og fyldestgørende Bevismateriale for en bestemt

l) Den geniale Neurolog George M. Be ard var den förste, der videnskabelig
undersøgte denne Tilstand og paaviste, at den var en af Selvbedragenes
Forudsætninger: The scientific basis of delusions (a new theory oftrance).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0791.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free