Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Harald Høffding: Nationalitet og Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
818
Nationalitet og Kultur.
Marks Grænse, eller, naar det kom højt, til Sognets Skel,Ä og der
manglede gennemgaaende Sans og Følelse for det store Samfund,
for Land og Folk som Helhed. Det er nu blevet anderledes, eller
er i Færd med at blive anderledes. Ogsaa Arbejderen og
Husmanden har lært, at „de hører et Folk til, at de har fælles
Interesser med deres Folk, at de har en Ret og ét Ansvar." —
II.
Nationalfølelsen har saaledes sine bestemte Betingelser og
opstaar kun. hvor disse virker. Selv hvor disse Betingelser er
til Stede, kan den arbejde sig selv imod, dels ved at ytre sig paa
en saa larmende eller sentimental Maade, at den som en
Kontrastvirkning fremkalder Lede og Væmmelse hos mange, der hellere
lader sig denne Følelse fraskrive end deltager i dens Udskejelser,
dels ved at nære en overdreven Kærlighed og Beundring til det
nedarvede og tilvante, som ender med Sløvhed og derigennem
med Svækkelsen af den Energi, der retfærdiggør Følelsen. Det
betegner en Krise i et Folks Liv, hvor det, der tidligere har holdt
Folket frisk og dygtigt, er ved at være forbrugt, og hvor det trænger
til ny Erfaringer og ny Ideer, for hvilke dog netop Sansen
mangler — paa Grund af Vedhængen ved Fortiden. Men fra
saadanne Kriser kan der ikke hentes nogen Indvending mod
Na-tionalitetsejendommelighed og Nationalfølelse.
Det maa erindres, at der gives en anden Art Sløvhed end
den, der skyldes for langvarig og for overdreven Kultus af det
hjemlige og det tilvante. Det er ogsaa en Sløvhed at være for
modtagelig for det ny og at optage det fremmede alt for let og
uselvstændigt. Hvad Nationalitetsejendommeligheden kræver, er
blot det, at Tilegnelsen og Produktionen skal være selvstændige,
bestemte ved Folkets Evne og Trang. Hvor der er en udpræget
Nationalejendommelighed, især naar den er forbunden med en
tilsvarende Nationalfølelse, der kan ikke alt nyt gaa ind, men kun
det, der kan blive Kød og Blod hos Folket. Og om noget kan
det i det enkelte Tilfælde, kan ikke paa Forhaand vides. Men
saa metret staar fast: uden udpræget Ejendommelighed, ingen
selvstændig Tilegnelse. Og hvilken Værdi har ogsaa en Kultur uden
denne? Kultur kan ikke overføres eller indføres. Kun under
Forudsætning af en vis Modstand, der overvindes, bliver et virkeligt
Arbejde gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
