Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Adolf Paul: Et Eventyr fra Ødemarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Eventyr fra Ødemarken.
935
langt borte, — han fattede Mod, gik ud i Vandet og vilde svømme
hen til den. Men Kræfterne strakte ikke til. Da han havde
svømmet et Par Alen, følte han, at han ikke vilde naa Baaden.
Han vendte om og vilde tilbage til Stranden. Men under ham
stirrede et blegt Ansigt, vanvittigt og fordrejet. En Gysen løb
gennem alle hans Lemmer, lammede dem, han kunde ikke
bevæge sig, gav bare en svag Stønnen fra sig og sank kraftløs
i Dybet.
Baaden laa der ene og tom og gyngede paa Vandet. —
I Sivet paa den anden Side snadrede Andemoderen, Svaneherskaberne
svømmede i stolte Sving ude paa Søen, og i Skoven kvidrede
Tusinder af Fugle for hinanden.
Aftenen kom, og Maanen gled sagte over Trætoppene,
byggede en Bro over Søen til Hytten, glimtede ind gennem den
halvaabne Dør og kærtegnede Zitheren, som laa der ene og forladt.
Dens Strenge sitrede i Maanens Sølvglans og sagte, ganske
sagte svirrede nogle Toner, saa fine som Spindelvæv, ud gennem
Døren, ud over Søen og døde hen langt borte i Ødemarkens
Uendelighed.
Adolf Paul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
