Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.
grupper indbyrdes og dels til at sætte Stammen i Forbindelse med
Yderverdenen. Af de sidste Traade gaar nemlig nogle til
Sanseorganerne og hedder Sansenerverne, andre gaar til Musklerne og hedder
Bevægenerverne. Der er paa denne Maade etableret en
sammenhængende Ledning (se Fig. 3), som gaar fra Sanseorganerne
gennem Sansenerverne op til Stammeganglierne og fra disse gennem
Bevægenerverne ud til Musklerne. De Indtryk, som Yderverdenens
Fænomener udøver paa Sanseorganerne, ledes gennem
Sansenerverne til Hjernestammen og overføres derfra paa Bevægenerverne,
som saa leder Indtrykkene videre til Musklerne, hvorved deres
Kontraktion fremkaldes. — Vi vil senere nærmere gaa ind paa denne
Hjernestammens Virksomhed.
Den anden store Koloni ligger udbredt over hele Hjernens
Overflade. Den Hjernedel, som opbygges af dette perifere
Celle-samfund, hedder den store Hjerne, og den fortjener med Rette
sit Navn. Den optager hele den øvrige store Rest af Kraniets
Hulhed; den fylder hele Panderegionen, Tindingeregionerne, Issen
og den store øverste Del af Nakkeregionen; den dækker helt over
den lille Hjerne og omgiver den øvrige Hjernestamme paa begge
Sider, ja omhyller dennes forreste Del ganske. Den er altsaa i
Forhold til Hjernestammen et mægtigt Organ; den udgør i Vægt
c. 80 °/o af hele Hjernen. Den bestaar af 2 halvkugleformige med
hinanden i Midtlinien nøje sammenhængende Halvdele, og hver af
disse Halvkugler er ved dybe Indskæringer delt i Lapper, som har
Navn efter Hovedets forskellige Regioner; der findes altsaa en
Pande-, en Tindinge-, en Isse- og en Nakkelap i hver af
Halvkuglerne. Men desuden er hver enkelt Hjernelap ved mere eller
mindre dybe Furer delt i talrige Hjernevindinger.
Cellerne i denne Hjernedel ligger som sagt- helt ud imod
Overfladen. De danner her et graat Marvlag af c. 5 Millimeters
Tykkelse. Det er dette graa Lag, som hedder Hjernebarken,
og det er i denne, at Hjerneoverfladen slaar alle sine talrige
Folder og Bugter, og herved faar Barken en efter Fladen ganske
betydelig forøget Udstrækning. I denne Hjernebark, i alle disse fine
Furer er der Plads til Masser af Celler; det er en mægtig
Cellekoloni, der her findes; forskellige Forskere har beregnet
Celleindividernes Antal i Barken til 1 Milliard. Indenfor denne graa Bark,
imellem den og Hjernestammen, ligger et stort Lag af hvid Marv,
udelukkende dannet af Nervetraade, som er Fortsættelser af
Cellernes Udløbere. Disse Nervetraades Opgave er en dobbelt; dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
