Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - J. Lykke: Om Hjernebarken og dens Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221 Om Hjernebarken og: dens Virksomhed.
Hermed vil jeg foreløbig forlade Forestillingsvirksomheden
for at beskæftige mig lidt med de saakaldte vilkaarlige Bevægelser.
Jeg tager atter et af Meynerts Eksempler. Et lille Barn faar under
en Operation et Stik af et spidst Instrument i Øjet. Barnet har
aldrig før set et saadant Instrument og forholder sig derfor ganske
roligt, lige indtil Instrumentet rører ved Øjet; men i samme Nu
lukker Øjenlaagene sig. Vi har tidligere hørt, at denne Bevægelse
er en uvilkaarlig Bevægelse, en Refleksbevægelse, udløst igennem
Refleksbuen i Hjemestammen. Hvis Hjernestammen alene var
tilstede, vilde der ved Irritationen af Øjet ikke indtræde andet
end denne Øjelaagslukning, og denne vilde gentage sig, hver Gang
en saadan Irritation fandt Sted, og kun efter en saadan
Irritation. Men nu sættes tillige Hjernebarken i Virksomhed; igennem
Projektionstraadene modtager den Indtryk af det passerede, og
der danner sig nu i 3 forskellige Barkeeller følgende
Erindringsbilleder: ét af Instrumentets Udseende, et andet af den Smerte,
som det har fremkaldt, og et tredje af den Muskelbevægelse, som
Øjenlaagene har foretaget, og disse 3 associeres nu, og Barnet
faar herved en Forestilling om Instrumentet. Næste Gang Barnet
ser Instrumentet, kalder Synsindtrykket først den Celle til
Virksomhed, der gemmer Billedet af Instrumentet, og fra denne Celle
strømmer Nervebølgen til de 2 andre Celler, der er nøje
associerede med den første, dem nemlig, der gemmer Erindringsbillederne
af Smerten og af Muskelbevægelsen, og saasnart Bølgen har naaet
den sidste, overføres den paa en Bevægenerve, der gaar til
Øje-laagsmusklerne, og Kontraktionen følger derpaa. Nu lukker Barnet
Øjelaagene, før Instrumentet har berørt Øjet. Nu er det ikke
længere en Refleksbevægelse; thi vedkommende Refleksbue er slet
ikke sat i Virksomhed; det er en Bevægelse, som udløses fra selve
Barkens Side. En saadan Muskelbevægelse kaldes en vilkaarlig
Bevægelse, og de Celler, der gemmer Erindringsbilleder af
Muskelbevægelser, kaldes motoriske Celler.
Selvfølgelig behøver en saadan vilkaarlig Bevægelse ikke
altid at fremkaldes ved et ydre Sanseindtryk; den kan ogsaa
kaldes frem indvendig fra, ved Barkens egen Virksomhed, ved
Association af en Forestillingsrække med en motorisk Celle, og
Bevægelsen fremkommer da som Udslaget af, at en saadan
Forestillingsrække gennemløbes.
Endnu maa føjes til Karakteristiken af den vilkaarlige
Bevægelse, at dens Udførelse kan forhales eller helt undlades. Indi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
