Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bjørnstjerne Bjørnson: Den moderne norske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
Den moderne norske Litteratur.
mindre; i et for ham besværligt Arbejde, mens han var æltet til
et. Jagtliv deroppe, hvor der kan tages Oversyn, og leves og
drømmes nærmere Naturhjertet, lige sundt i alle Aarstider og alt Slags
Vejr. Hvor stærkt maa det tilbagetrængtes Magt have været for
endnu senhøstes at bryde frem i saa yr Frodighed! Og for en
Vemod at vide, at i et lidet Folk er det altsaa en Tilfældighed,
-om en stor Digterbegavelse naar den Form, som ligger nærmest
for hans Talent. Vistnok falder over den Fortælleform, han
besværlig maatte uddanne, hint lyse Skær, hint fri Aandetag fra
Højderne, der var hans Længsel; men hvor meget større havde
det ikke bølget om os. hvis han fra sin Ungdom havde faaet os
med didop i de romantiske Højder; thi at han skulde have været
Periodens Romantiker, i Førstningen uklar, men saa meget
stærkere lysende siden; at han højt over Naturalismens svedfulde
Rydningsarbejde da vilde have været Lærkeslagene i Luften for
<lem, som nu har Morgen, — derom kan ingen længer være i
Tvivl. Den rige intelligente Tænkning, den store Fantasi, som
sætter Maal og løfter til Flugt i disse mærkelige Æventyr, har dog
ikke naaet mere end at give Udkast. Kun et og andet af dem er
helstøbt Kunstværk. Selv den største Kraft naar ikke
Fuldkommenhed ved at være indestængt.1)
») Jonas Lie har netop udgivet sin ny Bog til Jul: „Naar Sol gaar ned«.
Den er lige udmærket som de andre uden netop at lægge noget nyt til.
Skildringen drejer sig denne Gang om en utro Hustru, der holder Huset
i en dødelig Spænding, indtil hendes Mand, der er Doktor, rydder hende
af Vejen med Gift. Paa denne Maade bringes Fred i Huset; udenfor
dette aner ingen, hvad her er foregaaet.
Psykologisk set er utvivlsomt denne Tilgang sand; i hvert Fald er
den sensationel. Men det er et Spørgsmaal, om Planlægningen ikke mere
skyldes fransk Litteratur og franske Kriminalhistorier end nordisk Liv.
I hine spiller Kønsforholdet en langt større Rolle, og som Følge deraf
staar Ægteskabet adskilligt lavere end hos os. Hos os er ikke Kvinden
længer Mandens Ejendom og kan som saadan ikke straffrit skydes, stikkes,
forgiftes væk, naar hun gribes i Hor. Hos os indser Manden bedre og
bedre, at en utro Hustru, heller end at dræbes, bør faa gaa til den, hun
elsker. Hun er dog mere hans end dens, hun ikke elsker. Under ingen
Omstændighed er Menneskene længer hverandres Ejendom.
De faa Tilfælde, hvor ogsaa hos os — og da i de større Byer —
Manden tager en saa frygtelig, og jeg tor nok sige fejg Selvhævn, fordi
hans Kærlighed ikke længer er gengældt, men i Stilhed forraadt. — mon
ikke ogsaa disse faa Tilfælde skulde være Frugt af fransk Romanlæsning?
Den Æresfølelse, som ikke kan nøje sig med mindre end et Sonoffer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
