Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Henri Nathansen: I Taage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
I Taage.
Idet Klein vendte sig for at gaa ned ad Trappen, hørte
han et Kort falde ned i Brevkassen. Lange hostede paafaldende
stærkt for at overdøve den dumpe Lyd af det faldende Kort og
kom saa rolig bagefter.
De tænkte begge paa at sige et eller andet, ligegyldigt
hvilket. Men netop fordi de tænkte over, hvad de skulde sige,
fik ingen af dem sagt noget. De opgav da at finde et
SamtaJe-æmne under Nedstigningen, og gav sig til at overveje, hvad de
skulde begynde paa, naar de kom ned paa Gaden.
Klein naaede først ned. Han tændte sig en Cigar, ventede
til Lange var kommen og sagde saa, idet han aabnede
Foderalet paany:
— En lille let Bremer? Jeg tror den lyse til højre. I hvert
Fald synes jeg bedre om den end om Grosserer Plenges. Den
Mand aner aabenbart ikke, at en god Middag skærper Smagen
for Tobak.
— Tja — sagde Lange, idet han tændte den Cigar, Klein
bød ham — en god Middag skærper overhovedet Smagen for
Livets andre–agréments.
Begge lo lidt anstrengt, idet de gik ud paa Gaden.
De var omkring de 40. Klein saa maaske lidt ældre ud,
fordi det mørke, tætte Fuldskæg, der graanede hist og her om
Hagen, gav hans Ansigt et indesluttet og haardt Udtryk, som de
bløde, søgende Øjne ikke formaaede at udslette. Skikkelsen var
temmelig svær, men Maven var ikke ude over det
Begyndelsesstadium, der giver Figuren en vis solid Værdighed og sat Mandighed.
Lange var temmelig høj og slank. Ansigtet var ganske fint
skaaret og havde ved første Øjekast et ungdommeligt Skær af Liv
og Lys over sig. Men saa man nærmere til, var Lyset Bleghed
og Livet en Blanding af lurende Ironi og aarvaagen Forsigtighed.
Den opaddrejede Moustache, der krusede sig over den smalle
Mund med de overlegent nedtrukne Vige gav Ansigtet et Anstrøg
af en vis fornem Unærmelighed.
Han vendte sig om mod Klein og sagde:
— Hvad mener De om et lille Glas Portvin her i Kafeen.
Det er jo dog for tidligt at gaa hjem og i Seng.
Klein rynkede Næsen, idet han saa hen imod Kafeen
og sagde:
— Synes De ikke, dt-n er lidt — tarvelig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
