Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Amalie Skram: Glæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GLÆDE.
Lægen havde sagt, at nu var al Fare forbi. For denne Gang i
alt Fald.
Men Fru Dorthea vidste bedre Besked. Efter dette sidste
frygtelige Anfald, der nu, som før, skyldtes hendes syge Hjerte,
havde hun haft et Par rolige Timer, men hun kendte det paa
sig, at det kun var Galgenfrist.
Nu laa hun der, smal og hvid i Sengen, med de magre,
smaa Hænder foldede over Lagenets Blonder. I Værelset ved Siden
af, hvortil Døren stod aaben, sad Sygeplejersken i en Sovestol.
Dorthea tænkte: Naar jeg bare kan blive fri for, at min
Mand kommer ind og ser til mig og siger Godnat, saa skal jeg
være glad.
Men han kommer vist. Han synes, det er hans Pligt.
Om hun kunde springe frem af Sengen og laase begge
Dørene? Springe — hun næsten smilte ved Tanken.
Nej, men hvis hun kunde gaa. Slæbe sig varsomt og stille
over Gulvet. Og desuden — selv om hun kunde springe, hvad
hun ikke kunde, saa vilde jo Sygeplejersken øjeblikkelig komme
farende. —
Aa, men denne Nakke, denne stygge, egenretfærdige Nakke,
som hun skulde se paa, naar hendes Mand havde været inde og
sagt Godnat til hende, og vendte sig og gik igen. —
Tænk, at et Menneske, som hun engang havde holdt saa
ubeskrivelig meget af, kunde være blevet hende saadan imod.
Saadan, at hun ofte rent uvilkaarlig sagde: Fy for den lede!
–Dorthea rejste sig møjsommelig over Ende i Sengen
og strøg det svære, krusede Haar bort fra sine Tindinger. Hun
vilde staa op, ordne sine Gemmer og Skuffer, og skrive et Par
Ord til sin Søster.
Tilskueren. 1896. 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
