- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
608

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Karl Madsen: Kunst. Ny Bidrag til Malerkunstens Historie i Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

608

Kunst.

stærkt forargede de ivrige Protestanter, at nidkære Præster
ønskede efter Billedstormernes Eksempel at kunne tilintetgøre alle
de papistiske Dukker og givet dem en Ufærd, naar de kunde faa
Ram paa dem. Alligevel er et forholdsvis meget betydeligt Antal
af saadanne Alterværker os endnu bevarede.

Et stateligt Værk oin dem udkom ifjor: Altertavler i
Danmark fra dm senere Middelalder, udgivne paa Foranstaltning af
Ministeriet for Kirke- og Under v isn ingsvæsenet. LXXI Tavler i
Lystryk udførte af Pacht & Crone. Tekst af Francis Beckett.

Dets Fortrin for Magnus Petersens Værk er iøjnefaldende.
Teksten er udarbejdet med betydeligt større Omhu og Grundighed,
Gengivelserne er fuldt nøjagtige, delvis ypperlige, kun nogle af
Malerierne er lykkedes mindre vel. Alligevel har Magnus Petersens
Værk dog ogsaa nogle Dyder fremfor dette.

En straks paafaldende Udyd ved Altertavleværket er dets
Uhaandterlighed. Mappen med Afbildningerne har ved deres brede
og tykke Kartoner faaet et Omfang, saa en middelstor Rejsekuffert
er lettere at have med at gøre. Det kan synes mindre væsentligt,
men staar i Forbindelse med Værkets Grundskade: Det skylder sin
Fremkomst til rene Tilfældigheder og ikke til nogen forud lagt,
velovervejet, forstandig Plan. For 10 Aar siden gav et Tilfælde
Anledning til, at der efter Claus Bergs Altertavle i Odense fremkom
en Række Gengivelser, nærmest beregnede til Udstillings- og
Fore-dragsbrug. Et andet Tilfælde gav Anledning til, at Altertavlerne
i Viborg Søndresogns Kirke og Aarhus Domkirke nogen Tid efter
blev fotograferede, og saa laa det lige for at udgive Gengivelser
af andre af de bedste Alterværker fra samme Tid. Et Udvalg
foretoges af Arkitekt V. Koch og Museumsdirektør Henry Petersen,
den sidste skulde give Værket en kort orienterende Tekst, men fik
Forhindringer og det overdroges da Beckett at skrive Teksten, efter
at alle Gengivelserne forelaa færdige. Beckett har da intet Ansvar
for Planen eller for Udvalget. Han trøster sig og os med i Bogens
franske Resumé at sige, at i hvert Fald første Rangs Pragtstykkerne
er medtagne, selv om det er „muligt, at man i Danmark finder
Alterværker med lige saa god Adkomst til at blive gengivne, som
nogle mindre vigtige blandt de foreliggende." Ja vist er det
muligt ; jeg skulde huske meget fejl, om f. Eks. Alteret fra Skjern Kirke
ved Randers med godt skaarne store Figurer ikke var mere værd
end f. Eks. Omø Alteret i Nationalmuseet, som Beckett med Rette
betegner som et raat Haandværksarbejde; af dets Daarligdom lader

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free