Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Hein: Vore Dommere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Vore Doramere.
Foruden de Evner og Kundskaber, jeg hidtil har nævnet
som absolut uundværlige for enhver Dommer, udkræves der
imidlertid endnu nogle Egenskaber hos Dommeren, og det er egentlig
de allervigtigste og allermest uundværlige. Det er nemlig
ubestikkelig Retsfølelse og udpræget Ansvarsfølelse.
Ubestikkelig Retsfølelse, ikke i den Forstand, at Dommeren
ikke maa modtage Bestikkelse; naar Talen er om vore Dommere,
vilde jeg end ikke nævne en saadan Fordring. Nej! jeg mener
ubestikkelig i den Forstand, at intet, absolut intet Hensyn kan
bevæge Dommeren til i sin Gerning at fravige den Sætning, at
Ret skal være Ret, og at Sandhed altid er Ret. Intet Hensyn
maa nogensinde kunne friste Dommeren til at forlade denne
Grundsætning, navnlig ikke Ønsket om at dække over sine egne Fejl
eller sine egne Mangler. Dette kræver udpræget Ansvarsfølelse.
Dermed tænker jeg ikke paa det juridiske Ansvar. Dette er jo
saa godt som aldeles ukendt i vor Retspraksis overfor vore
Dommere, hvad navnlig viser sig saa klart overfor vore
Forhørs-dommeres Myndigheds-Misbrug. Men jeg tænker paa Dommernes
moralske Ansvarsfølelse, Følelsen af. at i den ham betroede
ærefulde og ophøjede Gerning, netop paa Grund af dennes store
Betydning for Samfundet, er enhver Fejltagelse, ethvert Fejlgreb
mangfoldige Gange mere utilgiveligt end i en hvilken som helst
anden Gerning. Dommeren maa føie sit Ansvar saa meget stærkere,
fordi enhver Dom, der rammer ved Siden af Sandheden, endsige
gaar imod Sandheden, den medfører ikke blot Tab for den, det
direkte gaar ud over, men den delvis nedbryder Retssikkerheden,
hele det civiliserede Samfunds Grundvold.
Men nu er Ulykken den. at disse tvende for Dommeren
absolut uundværlige Egenskaber, de staar i psykologisk
Modsætning til den manglende Evne og Dygtighed. Det er klart, at den
der føler, at han savner den fornødne Evne til paa rette Maade
at udføre det ham paalagte ansvarsfulde Hverv, han kan ikke
føie det rette Ansvar for den mangelfulde Maade, paa hvilken han
udfører det. Det er ikke muligt, naar man Dag ud og Dag ind
skal udføre en betydningsfuld Gerning, til hvis rette og tilbørlige
Udførelse man savner den fornødne Evne, desuagtet at bevare
den sande Ansvarsfølelse for Gerningens rette og tilbørlige
Udførelse. 1 Stedet for den sande Ansvarsfølelse, der søger sin
Tilfredsstillelse i egen Bevidsthed om sand Pligtopfyldelse, træder
derfor nødvendigvis den falske Ansvarsfølelse, der tilfredsstilles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
